Generelt oplever Pelle Guldborg Hansen, adfærdsforsker på RUC, at vi mennesker har alt for høje tanker om os selv. Vi tror, vi er i kontrol med, hvad vi laver, og vi forestiller os, at vores kultur, ideer og rationelle valg former, hvad vi gør. Men vi er meget ens og nemme at påvirke, og Pelle giver her eksempler på, hvordan vi effektivt kan puffes i nye retninger. 

 

Pelle Guldborg står med åbne arme med en billede af hatte projiceret på ham
Pelle Guldborg Hansen er ph.d. og har været adfærdsforsker på Roskilde Universitet siden 2013. Han er bl.a. formand for Det Danske Nudging Netværk, CE i iNudgeyou og medstifter samt bestyrelsesmedlem af GAABS – The Global Association of Applied Behavioural Scientists. Pelle har publiceret sin forskning i en lang række internationale peer reviewed tidsskrifter og har modtaget stor international opmærksomhed for sine resultater.

 

Mennesket er en kompliceret maskine, vi kan sammenligne med en computer. Vores adfærd styres af en række softwareprogrammer. Vil vi ændre på adfærden, skal vi aktivere et nyt program, der kan understøtte den nye adfærd. Det gælder også, når vi ’vælger’, hvad vi skal spise og drikke. 

Måske er der nogen i 2030, der helt er stoppet med at lave mad selv. Jeg forestiller mig, at supermarkeder, restauranter, kantiner og takeaway i stedet vil være dér, hvor man vælger sin mad. De private køleskabe vil spille en mindre rolle, og i stedet vil der være skruet på de knapper, der kollektivt får os til at vælge sundere og mere klimavenlige produkter. Det kan også ændre noget!  

Vis os, hvad vi skal spise, når vi handler, og vi køber det.

 

 

 

Ja tak til salat – om 14 dage

Jeg har tidligere lavet en serie eksperimenter om fødevarevalg, hvor et af dem handler om, at deltagerne til en konference skal registrere sig online og vælge deres menu. Den ene halvdel skal aktivt tilvælge en vegetarmenu, mens den anden halvdel skal tilvælge kødet til deres menu. Og resultatet er, at vi i snit går fra  6 % til 87 % vegetarer blandt tilmeldingerne. Det er jo helt vildt! Vi mennesker træffer simpelthen meget sundere valg, jo længere tid der er mellem beslutning og selve måltidet. Dels fordi du gerne vil træffe sunde valg, og dels fordi du ikke her er påvirket af din lyst til fedt, salt og sukker. En grøn salat om en 14 dages tid – det er helt okay.  

Et ekstra plus er også, at vi tager inspiration med hjem fra konferencen, og dermed lærer vi, at vegetarmad ikke er så farligt. Det er resultater, der virkelig sætter fut under en ændret adfærd – til glæde for både klima og helbred. 

Vis mig min aftensmad

Det virker at skabe billeder i vores hoveder. Vis os, hvad vi skal spise, når vi handler, og vi køber det. Stiller du f.eks. blåbær i mejeriafdelingen og viser en plakat af en skål yoghurt med blåbær med teksten: ’Spis blåbær til din morgenmad’, så eksploderer salget af blåbær. Når forskellige madvarer står sammen med beskeden om, hvad du skal gøre med dem, er det helt enormt nemt at påvirke folk til at købe dem. 
Forslaget skal falde lige i det øjeblik, vi har brug for det. Og sådan at du kan nå tingene, uden at du skal flytte fødderne – for det er også noget, vi mennesker er glade for. 
Madvarer skal helst associeres til retter, vi kender. Men tænk på fisk, der er en sund, frisk og dyrebar naturressource, og så ligger den på frost mellem frysepizzaer og kyllingenuggets. Fisk er en luksusvare, og er den placeret i frugt- og grøntafdelingen med noget kold hvidvin ved siden af, så får den status – og så ryger den direkte i indkøbskurven. Det gør den bare ikke dér, hvor den ligger nu. Det er lidt som at stille jordbær ned blandt køkkenruller og Bacardi Breezers.

Vi skruer sundheden op

Halvdelen af børns daglige grøntforbrug kan vi nemt sikre, hvis vi bare stiller et glas med udskåret frugt og grønt foran dem kl. 11.00 – hver dag. Det er, når de er mest sultne – efter vi har tørstet og sultet dem i 4 timer. Der er jo intet mærkeligt i, at elever, der kan, går på tanken og køber cola og snøfler. Tænk, hvis vi sultede voksne i 4 timer til en konference og bagefter slap dem løs i en buffet – så ville de også gå helt amok. Vi skal lære at skrue på de rigtige knapper og træne børnene i at gøre det rigtige – et godt sted at starte er i skolen med et glas grønt inden frokost. Der skal vi være nået hen i 2030.

Vi kan faktisk nemt ændre på danskernes madvaner, og vi kommer også til at lave en hulens masse med sunde og klimavenlige fødevarevalg frem mod 2030 – i restauranter, kantiner, takeaway og supermarkederne. Det kommer dog kun til at ske, hvis vi kan få de store aktører som f.eks. Wolt og McDonald’s med. Og det skal helst ske uden alt for megen mediedækning og omtaler, men med fokus på resultater og evidens. Ikke mere bullshit. Vi er, hvor effekten er, og det er væk fra de områder, der bliver til arenaer for sociale kampe, for her har vi evidens for, at effekten forsvinder.  

Til toppen