Når 2030 er nået, er bælgfrugterne en naturlig del af vores kost, og kostrådet på 100 gram bønner og linser om dagen er ikke længere uvant for os. Det fortæller Astrid og Malene Søgaard, stiftere og ejere af Pure Dansk, som formidler bælgfrugter. Faktisk er det ikke mere end én deciliter om dagen, lige nu spiser vi kun fem gram.

 

Malene og Astrid Søgaard står ryg mod ryg i lyset af en projicering af et farverigt billede
Astrid og Malene Søgaard formidler bælgfrugter hele vejen fra jord til bord. Med uddannelser inden for marketing, salg og kommunikation laver de opskrifter og giver sammen med tre lokale landmænd mulighed for igen at spise danske bælgfrugter.

Bælgfrugterne er slet ikke så fremmede for os i Danmark, som vi tror. Vi har bare sendt vores mad verden rundt så mange gange, at kompasset er gået itu: Hvorfor importerer vi ellers bælgfrugter, når vores landbrug allerede producerer dem lige uden for døren?

Vi er søstre og er opvokset som 8. generation på et landbrug. Vores farmor på 94 var den første, der hoppede op og fyldte en skål, da vi fik nyhøstede linser ind fra marken. Hun tog dem straks med hjem og lavede boller af dem. I hendes generation var bælgfrugter en selvfølge at spise, så denne ændring i vores madkultur og adfærd er måske knap så uoverskuelig, fordi vi har været der før.

Som døtre af en svineproducent har vi år efter år set ærter og hestebønner gro for så at ende i fodertruget hos vores dyr. Kun fordi vi ikke længere har tradition for at spise dem selv. Men der er så mange fordele ved at spise bønner, ærter og linser! De er gode for jorden. De kan binde kvælstof fra luften, som omdannes til næring for både planten selv og jorden omkring. Og de kan give os en næringsrig kost og erstatte en god bid af det protein, vi i dag får fra kødet. Samtidig smager de fantastisk – de kan suge al slags smag, og det gør dem anvendelige i alverdens retter.

Vores vision er, at vi genintroducerer de glemte bælgfrugter og i det hele taget stiller spørgsmål til det, vi putter i munden. Vi skal spise alle de smagfulde fødevarer, som gror i vores skatkammer af et land – med øje for vores klode!

I 2030 har vi genlært danskerne et tabt madsprog, så bælgfrugter indgår på lige fod med havregryn, kød og kartofler samt sæsonens frugt og grønt.

 

 

 

 

 

100 gram madoplevelser på tallerkenen

Vi ser os som bindeled mellem de bælgfrugter, vores landmænd kan dyrke ude på marken, og så danskernes tallerken. Det handler om viden, nysgerrighed og inspiration til, hvordan vi får dem spist både morgen, middag og aften.

I 2030 har vi genlært danskerne et tabt madsprog, så bælgfrugter indgår på lige fod med havregryn, kød og kartofler samt sæsonens frugt og grønt. Vi har fået sat bælgfrugterne på kortet. Bragt land og by tættere sammen ved at invitere alle med ud i marken, på bælgfrugtspicnics og til madturisme i det smukke danske land. Fællesskabet om den gode madoplevelse med fokus på de danske råvarer i sæson genopstår, så man på en ganske almindelig tirsdag dyrker samværet ved at lave en nyklassiker: linselasagnen. Alt sammen som grundlag for nærvær og gode fortællinger om, hvor vores mad kommer fra. Med en kæmpe effekt for vores sundhed, samfund og sind.

Et så lille skift vil være med til at gøre noget godt for os – og for klimaet – så det kan rykke! Landmændene er klar. Teknologien er der. Efterspørgslen er støt stigende. Og som brobyggere er vi klar med historien og nye opskrifter.

Bælgfrugterne er alsidige

Der findes lige så mange forskellige sorter, former, farver og smage inden for bælgfrugter, som der findes blandt grøntsager og frugt. Vi vil være med til at udvide kendskabet og bryde fordommene om den støvede og kedelige smag. Vi vil lære danskerne, at de smager forskelligt og kan anvendes til forskellige ting. At de ikke kun bruges til dahl, hummus og de gode, gamle gule ærter. Der skal madkundskab til for at vide, hvad man skal stille op med en bælgfrugt. Det er jo ikke som at skære en tomat eller lynstege et stykke kød. Det er noget andet. En verden af muligheder for at udfordre og gøre sine smagsløg glade, og vores opskrifter viser, hvor overraskende meget bælgfrugterne kan.

Vores oplevelse er, at danskerne gerne vil købe lokalt. Og vide, at det er Jens, som har dyrket vores mad. Landmændenes arbejde er meningsfyldt og langt mere inspirerende, når de ved, at det, de dyrker, rent faktisk efterspørges og spises – af dig og mig! I 2030 er vi forbundet meget mere til vores mad, og hvor den kommer fra. Danske bælgfrugter er genopstået på vores tallerken.

Til toppen