Danmark er omringet af kyst. Alligevel køber vi vores fisk i supermarkedet, hvor den er 4-16 dage gammel. Og det er absurd, fortæller Nima Tisdall, iværksætter af Blue Lobster. Nima vil reformere fødevaresystemet, så det bliver bæredygtigt og moderne. Fiskeren skal tjene mere på sin fangst, forbrugeren skal have frisk fisk, og fiskebestandene skal blive sunde. Det kommer ikke til at blive nemt. Men det er nødvendigt, hvis vi skal sikre fiskeriets overlevelse, mener Nima.

Nima Tisdall foran billede af projiceret jomfruhummer.
Nima Sophia Tisdall har i 2018 grundlagt Blue Lobster, en digital markedsplads, der gør det muligt for fiskeren at sælge sin fangst direkte til kunderne. Blue Lobster sætter fokus på bæredygtighed i fiskeriet og brug af skånsomme redskaber. I 2020 blev Nima udnævnt til European Leader af Obama Foundation.

I 2030 har fiskerne fået en bedre forretning, fordi vi i Danmark stiller krav til den fisk, vi spiser. Den skal være fanget med bæredygtige redskaber, være frisk og fyldt med smag. Mellemleddene er skåret fra, så vi nu køber fisken direkte hos fiskeren. Kokke, restaurationer, forbrugere og detailhandelen tager alle ansvar for overproduktion og madspild – det er det, vi i fiskeriet kalder livsspild. Vi har gjort op med vores forventning om, at vi kan få alting til alle tider. Når vi handler ind, skal vi ikke blive sure over, at noget er udsolgt. Køb noget andet, eller kom igen i morgen. Og nu spiser vi andet end blot laks, torsk og rødspætter – afhængigt af fiskerens daglige fangst. Vi spiser også ising, blæksprutte og skrubber.

Der er samtidig kommet styr på bestandene, som ikke længere bliver høstet ulovligt fra vores have, for nu ved vi, hvad vi fisker og hvor meget. Gennem brug af digitale løsninger har vi skabt transparens i data, så vi nemt og hurtigt kan verificere alt fisk, der sælges. På den måde har vi mindsket ulovligt, organiseret salg af uregistreret fiskeri på havnene – så bestandene kan holdes sunde.
 

Det skal kunne betale sig at fiske bæredygtigt. Derfor har jeg skabt et økonomisk incitament for alle fiskere til at bruge skånsomme redskaber.

 

 

 

 

 

Skånsomt fiskeri er god forretning

Jeg ser to ben inden for bæredygtighed – hvor meget fisker vi, og hvordan fisker vi. Hvor meget vi fisker, og hvilke arter vi fisker, er reguleret fra Christiansborg og EU. Det, jeg kan påvirke med min forretning, er, hvordan vi gør det. Og jeg og min makker er allerede i fuld gang. 

Vi kan f.eks. være enige om, at vi gerne må fiske 100 kg torsk. Men der er kæmpe forskel på, om vi fanger dem med skånsomme redskaber som statisk net, eller du kommer med bundtrawl, som påvirker havbunden. 

Det skal kunne betale sig at fiske bæredygtigt. Derfor har jeg skabt et økonomisk incitament for alle fiskere til at bruge skånsomme redskaber. Og det statskontrollerede mærke NaturSkånsom passer 1:1 med det, vi arbejder med. Fiskerne tjener simpelthen mere ved at sælge deres fisk til mig. Det er ikke et spørgsmål om klimaholdning – det er et spørgsmål om penge. Folk i denne branche har ikke nødvendigvis lyst til at gøre noget for bæredygtighedens skyld, men alle kan forstå, at man er nødt til at gøre noget for penge. Vi taler pengesproget for at komme til en konklusion, der netop handler om bæredygtighed i fiskeriet.

Betydningen af at fiske med skånsomme redskaber skal længere frem på dagsordenen og i folks bevidsthed. Folk skal forstå bundtrawlsproblematikken, ligesom vi forstår burægsproblematikken. Skal du have 1 kg jomfruhummere, skal fiskeren bundtrawle – altså pløje – tre til fem fodboldbaner havbund op. Dermed er det mere CO2-belastende end at spise rødt kød. 

Og det står i stærk kontrast til, at vi danskere tænker på fisk som bæredygtige. Flere bliver det, vi kalder pescetarer, altså fiskespisere, i stedet for kødspisere, for klimaets skyld. Derfor er det vigtigt, at den branche, vi spiser os ind i, rent faktisk også er bæredygtig. Og det er den ikke. For klimaet og naturen er der en kæmpe forskel på, om du spiser en bundtrawlet fisk eller en ikke-bundtrawlet fisk. Men det skelner danskerne ikke imellem – endnu. 

Fisk er en vild ressource

Vi skal have styr på vores fødevaresystem. Og faktum er, at det har vi ikke! Det går for langsomt med den bæredygtige omstilling af fiskeriet. Alt imens vores have bliver ødlagte. 

Fisk er en af de sidste fødevarer, som vi jager, på industrielt niveau. Vi tager ud i naturen, og så fanger vi en vild ressource, som fisk er. Det svarer til, at vi får alt vores fjerkræ ved at skyde fuglene, mens de flyver sydpå. Eller at alle vores grøntsager kommer fra skoven. Vi er i gang med at suge en naturressource ud af vores økosystem. Derfor skal vi være ekstra opmærksomme på, hvordan vi gør det. 

Der er brug for en ny politisk vilje og en ambitiøs lovgivning på fiskeriområdet. Set fra hvor jeg står, fører Danmark en meget konservativ linje. Vi er nødt til at kigge ud over vores landegrænser og bl.a. lade os inspirere af vores naboer på den anden side af Øresund. Sverige har allerede omlagt til et mere bæredygtigt fiskeri og har indført kvoter for brug af bæredygtige redskaber på f.eks. jomfruhummere.

Jeg mener, det er helt afgørende, at politikerne tager nogle store, drastiske skridt i en omlægning af vores fiskeri. Ellers kommer vi til at overfiske al vores fisk. Det bliver en kæmpe kamp. Og svær. Fiskerne skal inkluderes i denne omlægning – en omlægning, de i virkeligheden ikke har lyst til, fordi de tjener fint med penge, som det er lige nu. Men også de er pressede af færre kvoter. Omlægningen er nødvendig, for fiskeriet er en stor industri og en stolt tradition, og det er nu, vi skal sikre, at der er et hav, som vi også kan fiske i om 40 år. 
 

Til toppen