Hvis Gorm Wisweh var politiker, tog han kniven i den anden hånd. Helt grundlæggende ville han ændre vores forhold til vores mad, og hvad den koster, og udvikle et fødevare-Danmark, der både er innovativt og kan gøre sig internationalt. Gorm Wisweh, kok og medejer af Gorm’s Pizza, fortæller her, hvordan han vil gå konstruktivt til madens muligheder og styrke børns dannelse. 

Gorm Wisweh foran projicerede pizzaer.
Gorm Wisweh er kok og medejer af Gorm’s Pizza – hele Danmarks ukronede pizza-konge. Derudover er Gorm kogebogsforfatter og vært på DR’s familieprogram Maddysten. Sammen med GoCook besøger han folkeskoler rundtomkring i Danmark, hvor han underviser elever på alle klassetrin i madlavning.

Jeg drømmer om et 2030, hvor De officielle Kostråd er fulgt op med indsatser på tværs af ministerierne. Vi har fået lidt hjælp og et puf i den rigtige retning – på prisen. Vi har bl.a. indført differentieret moms på vores fødevarer, så det, der er sundt, bliver til at betale for alle – som det er i mange af vores europæiske nabolande. Du kan ikke længere få én meter gris for en 20’er, for klimaansvar og viden om, hvad vi har brug for af næringsstoffer, afspejler sig i maden, vi spiser. I stedet er der flere økologiske grise med krølle på halen. 

Danmark er i 2030 et foregangsland. De innovative fødevarevirksomheder er blevet en kæmpestor eksportsucces, fordi politikerne har kigget kritisk og grundigt på vores fødevaresystem. Nye ideer bliver ikke længere mødt af et skranke-nej og reguleringer. I stedet kommer myndighederne os i møde med en vilje til at få de spændende projekter skudt godt fra start. Om det er øl-maskning, tang eller spildstrømme, så er Danmark på verdenskortet. 

De unge skal på med forklædet – for kompetencer skal læres i praksis.

 

 

 

 

Alle skal lære at koge et æg

I 2030 er madlavning på skoleskemaet helt fra 1. klasse. Madlavning er jo helt grundlæggende dannelse og det vildeste brobygningsfag i folkeskolen – på tværs af dansk, matematik, biologi og natur- og samfundsvidenskab. 

Når jeg underviser i madlavning, møder jeg eleverne dér, hvor de er. Det er vigtigt for mig at tale madlavning helt op og gøre det rigtig sjovt. For nogle kan endnu ikke koge et æg. Og det er helt okay, for vi skal alle starte et sted. De unge skal på med forklædet, for kompetencer skal læres i praksis. Det er med mad, som det er med at læse. Et helvedes sejt træk. Det er kun få forundt, at det bare kommer af sig selv: at man får en kniv i hånden, og så er man vildt sej til at skære løg i små tern. Sådan er det desværre ikke. 

Jeg vil have børnene helt tæt på råvarerne. Så de får et forhold til det, de spiser, og får en forståelse for, hvordan maden ender på bordet foran dem. De skal møde fiskeren og landmanden og lære om produktionstid og dyreliv. Opsøge de muligheder, der ligger i nærområdet, og finde deres vej i forhold til klima og sundhed. For du spiser sundere, hvis du ved noget om råvarerne, og hvor de kommer fra!

Den omvendte urbanisering

Jeg vil også have politikerne til at skrue helt op for blusset af gastronomiske initiativer. Især dem, der er målrettet børn og unge i de små bysamfund. Lige nu er der sociale A- og B-hold i madlandskabet. Omkring de store byer findes der masser af initiativer som f.eks. køkkenhaver og madlavningsskoler. Her er der mange mennesker. Men det er ikke alle forundt. De mindre byer får sjældent besøg, hvis ikke de selv gør noget. Jeg oplever det, når jeg kommer rundt i landet og besøger skolerne. Supermarkederne har også et meget smallere udvalg. Her er der ikke 10 forskellige slags mel at vælge mellem, og du møder langt færre råvarer, når du handler. 

Jeg vil gerne se flere initiativer i lokalsamfundet, som det offentlige støtter og giver ekstra luft under vingerne. Fik lokale ildsjæle f.eks. hjælp til bogholderi eller andre af de ting, der besværliggør den egentlige indsats, kan de nye mad-initiativer vokse sig både større og stærkere. Også det lokale foreningsliv og ungdomsklubberne skal engageres i viden om god mad og lokale råvarer. Tænk, hvis den lokale krofatter en gang om måneden laver fællesspisning med byens unger, hvor det er dem, der laver maden. Vi skal tænke helt nyt, og vi skal inddrage alle på rejsen. 

Det handler om at få en kniv i hånden og begynde at lave noget. Start et sted. Om det er pandekager eller pizza, det er underordnet. Begynd med at snitte et løg – og vær stolt. Spis noget, der smager godt – og vær glad. Det bliver vejen, vi skal gå, og vi skal sætte ind nu. Vi skal ikke acceptere status quo!
 

Til toppen