Som landmænd må vi indse, at det er kunderne, der er vores øverste chef. Den præmis ligger klar, når Svend Brodersen, ejer af Gram Slot, beslutter sig for, hvad han vil producere på et stykke jord. Skal det være 1 kilo oksekød eller 50 kilo grøntsager? Svend fortæller, hvordan valget forpligter, og hvordan alle landmænd skal imødekomme danskerne på nogle helt synlige ting som dyrevelfærd og biodiversitet, for det er allerede efterspurgt.

Svend Brodersen er ejer af Gram Slot, der huser Danmarks største økologiske produktion. Landbruget leverer en lang række af grøntsager, mejeriprodukter, oksekød og produkter som mel og øl. Svend har med sin familie siden 2007 skabt kulturformidling og restaurantoplevelser, og senest er han initiativtager til Gram Højskole.

 

Står det til mig, så samler vi alle landmænd om et bord og beslutter, at fra næste år er vores kostalde tomme hele sommeren. Vi har 85.000 hektarer overdrev, der skal lægges ud som græs, lad os nu få sat en tråd rundtom, så vores kvier og kalve kan komme ud i solen. Så alle kan se, at vi prioriterer, hvad der er muligt lige nu og her for dyrevelfærden. Det kan ske med en meget lille omkostning for dansk landbrug.

Jeg siger til alle, at dansk landbrug lynhurtigt burde beslutte sig for udfasning af al brug af kemikalier. Det er en udfordring, som vores landmænd sagtens kan håndtere. Det vil måske koste 5-10 % i udbytte, men øge værdien af vores samlede produktion enormt, hvis alle verdens øjne rettede sig mod vores marker. Det ville være en kæmpe håndsrækning til det omgivende samfund, hvis dansk landbrug tog den hér chance. En branding af danske landmænds værdisæt allerede inden 2030.

I 2030 er vi gået væk fra at røgte, rive og rode i jorden. Med en drone vil man drysse mariehønselarver ud, der spiser lusene, og med små robotplæneklippere blitzer vi ukrudtsfrø bort fra marken.

 

 

 

 

 

Robotter og nyttedyr – landbrugets nye medarbejdere

Vi har anerkendt, at vi har været på en vej, der ender blindt. I 2030 har vi forladt den blinde vej. Det betyder ikke, vi er blevet gammeldags økologer, der sidder i rundkreds og bruger hakkejern. Økologi må ikke ses som en tilbageskuende retning. I stedet er økologi blevet det område, hvor man er mest optaget af at udnytte, at vi som land er vidende, oplyste og uddannede. Det betyder, at vi i 2030 har taget nye hjælpemidler i brug – og genfundet andre.

Det første er robotterne: Vi er gået væk fra at røgte, rive og rode i jorden. Når foråret kommer, sætter vi en lille robotplæneklipper fri i marken. Den vil med et fotografiapparat og små, elektriske stråler fjerne alt dét, der ikke skal være i jorden. Med en blitz rammer den det lillebitte ukrudtsfrø på den helt rigtige dag, på det rigtige sted. Sådan holder vi markerne rene uden at hakke og forstyrre.
Det andet er gamle legekammerater: Vi kommer til at bruge nyttedyr igen. Er man truet af lus, så ved man allerede, inden de udklækker, hvor man skal sætte ind. Med en drone vil man drysse mariehønselarver ud, hvor lusene vil springe frem. Mariehønsene vil have en fest derude. Og til dem vil man gro levende hegn, for naturen skal jo selv skabe husly for mangfoldigheden. De mange mariehøns overvintrer i læhegnet, og til foråret sidder de på spring for at kaste sig over de første lus, der kommer.

Danske grøntsager fylder tallerkenen

Vi har ændret, hvad vi dyrker på marken: I 2030 har danske landmænd for længst taget styring og taget sig af at producere mange af de grøntsager, vi førhen importerede. Det er altafgørende, at supermarkedet er fyldt med dugfriske, farverige og spændende grøntsager. Derfor bliver vores nye tallerken i 2030 på ingen måde kedelig!

Det kan godt være, at udviklingen går lidt langsomt lige nu. Men det bliver noget, vi alle sammen skal være optagede af, før det løser sig. Vi er nødt til at lave en pakke, hvor der både er noget, der kan ske nu, og noget, der sker på længere sigt – for ellers tror folk ikke på det, vi har gang i. Dét, vi landmænd gør allerede nu, vil give tillid til, at dét, vi kommer til at gøre i fremtiden, også kan lade sig gøre. 

Den tillid vil være med til at opbygge en tankegang hos forbrugerne, hvor vi lærer hinanden at passe på tingene. Vi har i 2030 fået nok sommerhuse, nok biler – de materielle glæder har toppet. Så i stedet er det noget andet, vi vil have, som f.eks. at se ting gro, smage ting, vi selv har haft ansvar for, dele med andre. Der vil komme en glæde i at passe på ting og spise ting, som er bæredygtige. Vi deler værdier med landmanden, og landmanden producerer mad til din tallerken.

Forandringens retning står klar: Det bliver dig og mig, der kommer til at løse klimaproblemerne. Demokratiet er en svær størrelse, når indtjeningen fra de valg, vi træffer, først kommer senere. Jeg har en fortid i politik, og der synes jeg, at jeg var sammen med mennesker, der kendte prisen på alt, men ikke kendte værdien af noget. Dét kommer vi til at ændre på, og ikke kun med krydset på stemmesedlen, men med vores fødder: For hvad vælger vi at købe og sætte tænderne i – allerede i morgen?