Vi introducerede verdens første planteburger. Den sælger bare ikke særlig godt. Og det gør de to salater, vi tilbyder, heller ikke. Danskerne bestiller det sædvanlige, fortæller Mads Friis, direktør i McDonald’s, og han er derfor gået på jagt efter, om vi kan komme til at spise sundere i 2030, uden at han behøver fortælle om det. 

Mads Friis er direktør i McDonald’s, der serverer 200.000 måltider om dagen i Danmark. Mads er optaget af folkesundheden og klimaet og har den lille runde verdensmålsnål i reversen. Han vil have danskerne til at spise sundere med mindre brug af salt, sukker og fedt og mere fiber i deres burgere.

Det er ikke os, der skal være frontløbere. Vi skal møde danskerne dér, hvor de er, og hele tiden tilpasse os, være nærværende. Vi er fastfood helt ind til benet. Det skal gå hurtigt, for folk har travlt, og de vil f.eks. gerne nå ud at drikke øl med vennerne eller se deres unger til træning. Og så må man gå på kompromis. Dét at lave hyggemad er helt sikkert stadig vigtigt, men tendensen med, at vi vil nå flere ting, fortsætter og kommer til at betyde, at vores forbrug af convenience stiger. Hos os skal vi som en del af det moderne samfund kunne tilbyde god fastfood. 

Jeg er helt overbevist om, at vi i 2030 – måske endda før – er lykkedes med at få flere fibre i vores produkter og nedbringe sukker, fedt og salt. Det er en præmis, vi følger, men jeg vil ikke komme til at fortælle det til vores kunder før tidligst fem år efter. Når det har vist sig, at det kan sælge. Vi kommer til at gøre det rigtige let – andet duer ikke hos os. Vegetariske og plantebaserede bøffer har vi prøvet i flere år, men det er bare ikke dem, kunderne kommer efter. Jeg tror, det bliver ligesom med elbilerne: Vi taler længe om det – og så lige pludselig sker det. Lige pludselig sker denne her potentielle eksplosion, og når vi sælger 80 % plantebaseret, vil det være stort, for vi er ikke i nærheden. 

På McDonald’s har vi rigtig mange unge medarbejdere, og skal vi fortsætte med at tiltrække de unge, skal vi opføre os moderne. Og her er det helt afgjort klimadelen, der trækker.

 

 

 

 

 

God dialog 

Vi går op i at tilbyde danskerne det, de gerne vil have. Kunderne selv siger ikke så meget. Men vi kender danskernes holdninger til dyrevelfærd, sund mad, madspild og emballage fra vores dialog med NGO’erne. Madspild har vi allerede gjort rigtigt meget ved. Vi er jo processtyret i vores burgerbarer, så det giver ingen mening ikke at være maksimalt opmærksom her. Det har vi været længe, og vi er nået rigtig langt. Når det gælder dyrevelfærden, har vi reaktioner fra kunderne. Det er meget følsomt med de store dyreøjne, og vi var derfor også de første til at udfase buræggene.

Frem mod 2030 kommer vi også til at finde nye løsninger på emballagen. Vi skal benytte ressourcerne bedre og passe på vores klima. Enten finder vi bionedbrydelige produkter eller vil benytte et pantsystem, som danskerne holder så meget af. Det ved vi ikke endnu, men vi vil have løst det i 2030. Alt det her hører vi fra NGO’erne. Når vi rykker, er det, fordi danskerne vil have os i den retning. Det er også en præmis, vi følger. 

Ingen kunder kommer for at spise rugklapper

Vi kan se, at det, vi lever af, er vanens magt. Så når det skal være let for vores gæster at spise sundere, skal vi slå på vanen. Det skal være kendt og trygt. Vores kunder efterspørger ikke det nye og eksperimenterende, og det har inspireret mig til at finde ud af, hvordan vi med teknologi og videnskab kan få vores eksisterende produkter gjort sundere. Vi skal give vores kunder den samme oplevelse som i dag – bare med mindre sukker, salt og fedt og med mere fiber. Vi skal gøre det let at vælge det rigtige, for ’let’ slår ’rigtigt’ i burgerbaren, som vi siger. 

Derfor er det heller ikke os, der kommer til at tale højt om sundhed. Det nye skal smage ordentligt og sælge til en skarp pris – det er vores sweetspot, og kan jeg få overbevist de andre nordiske lande om at gå samme vej, så vi kan udvikle det her, vil det virkelig rykke noget. Sammen er vi i stand til at tage et langt, sejt træk, og det vil være det eneste rigtige at gøre, når vi kan se, vi bliver tykkere og tykkere – også i Danmark. Kan vi tage dét, der sælger, og gøre det sundere, hjælper det folkesundheden. Her kan kostrådene være en løftestang, fordi de kommer fra myndighederne.

Klimaet er de unges stolthed

På McDonald’s har vi rigtig mange unge medarbejdere, og skal vi fortsætte med at tiltrække de unge, skal vi opføre os moderne. Og her er det helt afgjort klimadelen, der trækker. De unge tænker meget på klima og FN’s verdensmål og vil gerne kunne bryste sig af, at deres arbejdsplads gør noget for klimaet. Det gør dem stolte. Til gengæld vil de unge ikke være ’klogeåger’ på sundhed, det må være op til folk selv. Det med kaloriesammensætningen er på ingen måde afgørende. Hvad man spiser, må man selv bestemme, det er ens eget, frie valg og ikke vores opgave. 

Plads til selvforkælelse 

I 2030 kommer takeaway til at eksplodere endnu mere, men jeg tror nu ikke, det hele bliver fløjet hjem i droner. Vi vil blive ved med at hygge derhjemme, mens andre laver maden for os. Jeg nyder det også selv, for det giver mig mulighed for, at jeg kan se mine drenge spille fodbold i stedet for at købe ind og lave maden hjemme. Det er blevet okay med selvforkælelse. Et godt øjeblik, hvor man bare kan sidde og slappe af med hygge og samtale. Det er skuldrene ned, og så løber man sig en tur senere.