Supermarkederne har en kæmpe styrkeposition i indsatsen mod klimaforandringerne, hvis de bare vil påtage sig den. Og det vil CSR-direktør i COOP, Signe Frese, som møder mange dygtige producenter, der laver fantastiske varer.

Signe Frese er CSR-direktør i COOP og sidder i bestyrelsen for Rådet for sund mad. Signe har siden 2013 arbejdet med ansvarlighed i COOP med fokus på at fremme bæredygtige løsninger, der kan rykke både detailbranchen og forbrugerne i en mere klimavenlig retning.

Går du igennem dørene til supermarkedet i 2030, træder du ind i en klimapositiv butik. Første stop er en frugt- og grøntafdeling, der er dobbelt så stor som i dag og med en velassorteret økologi-sektion. Det plantebaserede fylder meget, og convenience-produkterne er blevet mere udbredt: Kartoflerne er skrællede, gulerødderne snittede, frugten skåret, og krydderurterne gror inde i butikken. Supermarkederne vil gøre et kæmpe arbejde, så det sunde og klimavenlige valg er både nemt og tilgængeligt. 

Der er vegetariske og veganske produkter, som ikke længere er fyldt med e-numre og tilsætningsstoffer. Der er erstatningsprodukter for kød, og nu også nye, lækre og inspirerende varer. Og i køleskabene med mejeriprodukter ved du, køerne er fodret på græsprotein i stedet for soja, ligesom andre mejeriprodukter er lavet på havre og ris. 

Og så er der kødet: Køddiskene er blevet små. Udvalget er økologisk, dyrevelfærden er i top, og der er taget højde for biodiversitet. I 2030 har kødet fået en mindre dominerende rolle. Hjemme hos mig er der ikke en steak til hver. Vi køber én, og den bliver skåret i skiver og delt med hele familien. Sådan arbejder vi også med det i butikkerne. Kødprodukter i store forpakninger bliver fordelt i mindre portioner. Nu er det grøntsagerne, der definerer et måltid, og spørgsmålet er, hvilket tilbehør der skal være til dem. 

I 2030 har vi et statsligt mærke, der oplyser om madens klimabelastning og bæredygtighed, og det giver os mulighed for at tage stilling til vores personlige klimaaftryk.

Vi skal huske at feje for egen dør og gå forrest med de varer, vi selv producerer eller får fra vores leverandører.

 

 

 

 

Detailkæderne fører an

Et af de første steder, hvor vi kommer til at opleve, at der ikke er ressourcer nok i verden, er med vildfanget fisk. I havet er biodiversiteten under pres, og her vil supermarkederne spille en kæmpe rolle for at repræsentere forbrugeren og være med til at flytte markedet i en bæredygtig retning. Detailkæderne vil stille krav til både producenter og leverandører: Hvilke ingredienser bruger de? Hvor kommer de fra? 

Klima, biodiversitet og dyrevelfærd er de store dagsordener, som supermarkederne har ansvar for. Vi skal huske at feje for egen dør og gå forrest med de varer, vi selv producerer eller får fra vores leverandører. Vi skal sige nej til kemi og ikkebæredygtig soja og palmeolie, og ja til mere økologi, dyrevelfærd og mindre CO2-udslip. Og når detailkæderne laver tiltag, der går længere end lovgivningen, sender det et kraftigt signal til resten af markedet om den retning, vi ønsker. Vi har med buræg og Änglamark-serien bevist, at det kan lade sig gøre at stille strammere krav end lovgivningen – uden det bliver så dyrt, at kunderne ikke vil købe produkterne. Den vej skal vi videre ad.

Forbrugeren som medspiller

Forbrugeren påvirker os hele tiden og direkte gennem deres pengepung. Det, de lægger i kurven, bestemmer sortimentet i vores butikker. Når du kommer til kassen, bliver din vare scannet, og dit køb registreret, og hver gang fortæller det kasseapparatet, hvad der skal bestilles hjem til næste dag. Så jo mere økologi, grønt og vegetarisk du køber, jo mere bestiller kasseapparatet hjem. 

Danmark er et af de lande i verden, der bruger færrest penge på mad. Vi elsker tilbud, storkøb og billige varer. Men kvalitet koster. Og der er et konstant skisma mellem, hvad du vil betale for varen, og hvor meget du får med hjem. Den tilgang kommer vi til at gøre op med. For mad er ikke bare et måltid eller ernæring. Det er en råvare, som fiskeren har hentet hjem, eller landmanden har dyrket i månedsvis. Måske er der et dyr, der har lagt krop til. 

Vi kommer til at arbejde endnu mere for, at det kulinariske og kvaliteten af vores fødevarer er i højsædet. Og i 2030 vil vi i supermarkederne kunne levere de løsninger, hvor både behovet for mere natur, bedre dyrevelfærd og en mindre CO2-udledning til klimaet er blevet tilgodeset.