Diabetesforeningens direktør, Claus Richter, vil have mere læring om sundhed og forebyggelse i folkeskolen. Det er kernen i at skabe verdens sundeste befolkning i 2030. Og så skal madfællesskabet og det at spise sammen genopfindes. 

 

Claus Richter, Diabetesforeningen
Claus Richter er direktør i Diabetesforeningen, som siden 1940
har støttet personer med diabetes og i dag har ca. 90.000
medlemmer.

Hvad er din drøm for Madlandskab 2030?

At vi har verdens sundeste befolkning. En befolkning, hvor der ikke er 51 %, der er overvægtige, og hvor der ikke er 7,5 %, som har diabetes. Eller flere. Allerede i dag har vi en fordobling af overvægt i de yngste grupper, og det skal vi for alt i verden undgå udvikler sig. Når det gælder mennesker med diabetes, vil der om 8 år være ca. 480.000 danskere med diabetes, hvis ikke vi får knækket kurven – det er næsten dobbelt så mange som i dag. 

Vi skal have bevægelse ind i vores hverdag. Og vi skal have styr på kosten. Her er De officielle Kostråd inspirerende, men de er samtidig svære at leve efter.

Det er pokkers svært for os alle sammen at ændre vores kostvaner, når først de er indgroede. Derfor er det så vigtigt, at vi starter med børnene.

 

 

 

 

 

Hvad vil du gøre?

Sunde madvaner fastlægges tidligt i barndommen, og her har vi en kæmpe udfordring. For vi prioriterer ikke vores mad. Vi har ikke et madkundskabsfag, vi har ikke sunde madordninger, og vi har ikke læring om sundhed og sygdomsforebyggelse i folkeskolen. Der skal vi gøre noget. Børn skal have kendskab til råvarer, gode og dårlige, hvor de kommer fra, og hvad man kan bruge dem til. Det er kernen i at skabe verdens sundeste befolkning.

Og hvor skal det så starte? Jamen ikke kun på Christiansborg. Vi forældre må selv tage ansvar med sunde madpakker og minus adgang til usunde fødevarer. Kommunerne må prioritere sund mad i folkeskolen, så vi får sund maddannelse tidligt i livet samtidig med flere idrætstimer end de to lovpligtige og flere fysiske aktiviteter i fritiden.  
Vi skal have en folkesundhedslov. Gerne som den i Norge, hvor de har samlet indsatsen omkring sport, motion, sund mad og sygdomsforståelse. Hvert år sammenligner kommunerne deres resultater, og der er det jo ikke spor sjovt at være på sidstepladsen. Slet ikke når det gælder børns sundhed.

Og så ser jeg også gerne, at vi gør noget ved reglerne for markedsføring af de mest forarbejdede fødevarer, som vi ved er usunde. Vi kan f.eks. gemme dem væk og gøre dem svært tilgængelige. 

Hvad vil forhindre din drøm i at ske?

At vi kan få befolkningen med. At få folk til at spise efter kostrådene er bare svært. Vi kan lave alle mulige ordninger og regler omkring den måde, vi spiser på. Give det lette, sunde valg. Vise, hvor nemt det er, at købe sundt på farten. Mindske pakker og portionsstørrelser. Se på, hvor meget mad der er tilgængeligt. Og vi kan lave kampagner og events. Men det er pokkers svært for os alle sammen at ændre vores kostvaner, når først de er indgroede. Derfor er det så vigtigt, at vi starter med børnene. 
Det, der også kan spænde ben for min drøm, er, at flere og flere i dag bor alene. Det får os til at spise mere usundt, når vi spiser alene. Vi skal derfor genopfinde madfællesskabet og igen spise sammen med andre. 

Hvem er de vigtigste legekammerater?

Der er mange. Både mange patientforeninger som os selv. Men også hele idrættens verden, Sygesikring Danmark og pensionsselskaberne. Ingen ønsker jo, at deres medlemmer bliver syge. Derudover er der foreninger, virksomheder, REMA 1000, som vi selv laver kogebøger med – og så det offentlige.    

Hvad bliver din opgave i 2030?

Selv med verdens sundeste befolkning vil vi være udfordrede. Ikke mindst på grund af en aldrende befolkning, hvor flere bliver kronisk syge, fordi vi lever længere. Det har nogle konsekvenser, der går langt ud over 2030. Vi skal derfor konsekvent have fokus på kost og motion og muligheden for at leve et godt liv. Og ikke smide mad eller andet affald ud, f.eks. fra vores insulinpræparater. Vi skal spise godt, mindre og sundt – sammen.