Mad skal ind i sundhedsloven

Hvad er din drøm for Madlandskab 2030?

Min drøm er at få mad og ernæring tænkt bredt ind på tværs af samfundet. At borgerne i Danmark har ret til sund, nærende og velsmagende mad i daginstitutioner, på skoler, plejehjem og hospitaler, men også ret til at få den nødvendige faglige vejledning og rådgivning om kost og ernæring. For mad kan, og skal kunne, meget mere end at mætte. Jeg drømmer om, at vi i 2030 arbejder målrettet med forebyggelse – fordi det giver et kæmpemæssigt afkast i form af store samfundsøkonomiske besparelser og menneskelige gevinster. Jeg drømmer om, at vi dagligt bruger kostrådene til at tilrettelægge sund og velsmagende og klimavenlig mad. Og at vi er en stor og fagligt velfunderet gruppe af ernæringsprofessionelle, som i samarbejde med andre sundhedsprofessionelle udnytter vores kæmpe potentiale, så flere danskere får sund, nærende og bæredygtig mad. 

Kostrådene er en vigtig fælles reference for vores ernæringsprofessionelle, som medvirker til at skabe sunde, velsmagende og nærende måltider hver dag. At klimaet også er kommet med, har været en vigtig blåstempling og gamechanger med et stærkere fokus på bæredygtig mad, madspild og andre vigtige fælles samfundsdagsordener.

 

 

 

 

 

 

 

Hvad vil du gøre?

Mit arbejde består i at påvirke de forskellige beslutningstagere, særligt på Christiansborg. Et helt konkret greb ville være at få mad, måltider og ernæring skrevet ind i sundhedsloven. Jeg ville ønske, at der var større fokus på at sikre sammenhængende indsatser på tværs af områder og ministerier. Det er helt afgørende for, at vi reelt får løst de tværgående udfordringer, som vi har i både ældreplejen, sundhedsvæsnet, psykiatrien, på socialområdet og børne- og ungeområdet. Hvis man grundlæggende får gjort op med den silotænkning, der præger systemet i dag, så kan vi forebygge, helbrede og øge folkesundheden markant. Og det vil også kunne mærkes på statsbudgettet, for det vil nemlig give besparelser på indlæggelser, genindlæggelser og dyr medicinsk behandling. 

Der er også et stort potentiale for at reducere Danmarks CO2-udledning ved at gøre de offentlige køkkener mere bæredygtige. Men det kræver nationale, regionale og kommunale målsætninger og konkrete måleredskaber til at opgøre CO2-aftrykket. En særlig prioritet hos mig er at få sat gratis skolemad på dagsordenen. Det vil have store positive effekter på vores børns indlæring, trivsel og fremtid. Vi ved, at overvægt i barndommen hænger ved i voksenlivet, og det skal vi forebygge. Derfor skal vi som samfund kunne tilbyde gratis skolemad til alle børn. 

Og så vil jeg arbejde for at tiltrække flere unge og erfarne voksne, men som interesserer sig for folkesundhed og bæredygtighed. Jeg vil kæmpe for bedre vilkår for vores medlemmer, som hver eneste dag arbejder hårdt for at forbedre danskernes trivsel og helbred. 

Hvad vil forhindre din drøm i at ske? 

Der er brug for, at de ernæringsprofessionelles arbejde bliver anerkendt i langt højere grad, end det bliver i dag. F.eks. med bedre løn for alle offentlige omsorgsgivere. Vi kan ikke tiltrække de nødvendige hænder, hvis vilkårene er for dårlige. Så vil de unge ikke søge ind på vores uddannelser, og de, der er i arbejde, stopper for tidligt.  Det er tydeligt, hvad vi kan, men det bliver tit taget for givet, og vi får ikke skabt de resultater i lighed, sundhed, bæredygtighed og kvalitet, som vi har brug for som samfund. Får vi ikke en professionel samtale, f.eks. om forebyggelse, og finder varige måder at arbejde på, kommer vi ikke i mål med at løfte de store udfordringer, vi har i dag på både ældre-, social-, børne/unge- og sundhedsområdet. 

Vi har lige afsluttet et tværfagligt projekt om underernæring hos ældre, som viser, at hvis flere professioner arbejder sammen, tager 79 % af de ældre på i vægt. Projektet taler sit tydelige sprog: Der er brug for blivende og integrerede indsatser – vi skal have kvalitets- og handlingsplaner for underernæring blandt ældre

Hvem er dine vigtigste legekammerater?

Alle, der er interesserede i at udvikle det mad- og ernæringsprofessionelle område. Kost og ernæring er vigtige parametre for os alle sammen, så vi skal kræve meget mere af vores folkevalgte – vi skal have ordentlig mad i skolerne, ældre skal ikke være underernærede, syge skal have ernæringsterapi osv. Alt dét kræver en ambitiøs politisk indsats. 

Hvad bliver din opgave i 2030?

Jeg vil holde fast, presse på og skabe flere resultater med bæredygtighed og klima, sundhed og øget trivsel. Vi skal arbejde sammen med mange flere professioner, bidrage klogt, dele kaffestue og have borgeren i centrum for alt vores arbejde. Ude i verden er vi et forbillede, og forhåbentlig er vores viden og erfaringer blevet en stor eksportvare. Så i 2030 deler vi med omverdenen, og giver næring til et sundere Danmark og en sundere verden – det er mit mål.