Kostråd kan forebygge hjerte-kar-sygdomme

Hvad er din drøm for Madlandskab 2030?

8 ud af 10 af de ca. 55.000 nye tilfælde af hjerte-kar-sygdomme, vi ser i Danmark hvert år, kan forebygges. Det ser jeg frem til, vi har løst i 2030 – bl.a. med fokus på maden og dens sammensætning. Jeg drømmer om, at vi spiser meget mere grønt, mere fisk og mindre sukker, og i det hele taget spiser mindre. Når vi ser ud over madlandskabet, er det blevet nemt at træffe de sunde valg, og vi er stoppet med at promovere alt det usunde. Vi er som samfund blevet ambitiøse og har overtaget morgenmaden, når vi nu allerede inden for det første år typisk er startet i en institution. Her grundlægger vi de gode vaner. På samme måde med motion – det har undret mig i utallige år, at vi ikke sikrer motion som en del af hverdagen. Vi har endelig erkendt, at det ikke er nok med det frie, individuelle valg. Vi har jo rygrade som regnorme og svært ved det svære. Samfundet understøtter derfor – ligesom vi har gjort skolerne røgfrie – at børnene får den sunde mad i institutionerne og her får en grundlæggende uddannelse i sundhed.  

Sundhed er ikke en modsætning til klima og bæredygtighed, tværtimod. Det hænger godt sammen, og får vi talt kosten ind i denne sammenhæng, tror jeg, der er en mulighed for, at flere vil følge kostrådene.

 

 

 

 

 

Hvad vil du gøre?

Der skal arbejdes på mange fronter. Et område er markedsføring, et andet er lovgivning – men også økonomien er et stærkt incitament. Det er ikke okay at markedsføre usunde fødevarer over for børn og unge. Det skal vi have gjort noget ved. Det er overalt. 

Hvad vil forhindre din drøm i at ske?

Vi har en tendens til at tro, at vejen frem er flere oplysningskampagner. Det er bare ikke nok. Vi skal ikke længere forske helt så meget i hvilken fødevare, der er den rigtige. Vi skal have fuld opmærksomhed på, hvordan vi får implementeret den viden, vi allerede har. Vi kommer ikke i mål ved kun at påvirke den enkelte. Det er virkelig, virkelig svært at ændre vaner. Og der er også flere kulturelle udfordringer. Vi har udviklet en madkultur, hvor vi langt hen ad vejen ikke kan finde ud af at hygge uden at ”putte noget i kraniet”. Vi nøjes ikke med et enkelt stykke kage, vi arrangerer et kagebord, og en sodavand er ikke som i min barndom på 25 centiliter, der kunne holde hele aftenen. Nej, i dag er en sodavand på 1½ liter. 

Hvem er dine vigtigste legekammerater?

Vi samarbejder med andre, som har de samme målsætninger. Fødevarepartnerskabet, politikerne og detailhandlen. Tobaksområdet rykkede, netop fordi detailhandlen spillede med og fjernede produkter fra hylderne og neutraliserede indpakningen. Gør vi noget sammen, kommer vi langt. 

Vi er en privat, medlemsbaseret interesseorganisation. Vi oplyser om kost og opfordrer til, at det skal være lettere at spise sundere. Mange bruger også vores opskrifter, men det er ofte dem, der allerede er bevidste om de gode vaner. De, vi ikke har fat i, er dem med færre kompetencer. Vi har ulighed i sundhed, ligesom vi har ulighed i sygdom – og de strukturer skal vi have gjort noget ved. Vi skal have gjort det ekstremt vanskeligt at gøre det forkerte og promovere det modsatte. 

Hvad bliver din opgave i 2030?

Hvis vi lykkes med forebyggelse, og forebygger vi 80 % af alle hjerte-kar-sygdomme er Hjerteforeningen måske knap nok nødvendig. Men det mål bliver næppe nået i 2030. Min største bekymring er den geografiske og sociale ulighed. Tænk, hvis vi fik et folkesundhedsmål. Det ville sammen med skrappe krav til markedsføring og god mad i skolerne virkelig give mening.