Du er, hvad du spiser. Patientforeninger og fagforeningsledere fortæller, hvordan de vil nytænke og navigere i udbuddet af måltider og nye råvarer frem mod 2030. Og om de ser en mulighed for, at klimadagsordenen kan bruges som løftestang til bedre sundhedsindsatser.
Diabetesforeningen, Hjerteforeningen, Kost- og Ernæringsforbundet, Kræftens bekæmpelse og FOA svarer på spørgsmål om deres visioner og handlinger, mulige benspænd og legekammerater, og om hvad det betyder, at klimaet nu indgår i kostrådene.
Mere bevægelse og styr på kosten skal knække kurven
Diabetesforeningens direktør, Claus Richter, vil have mere læring om sundhed og forebyggelse i folkeskolen. Det er kernen i at skabe verdens sundeste befolkning i 2030.
Kostråd kan forebygge hjerte-kar-sygdomme
Hjerteforeningens direktør, Anne Kaltoft, drømmer om, at samfundet i 2030 har overtaget morgenmaden i institutionerne og er stoppet med at markedsføre usunde fødevarer.
Mad skal ind i sundhedsloven
Formand i Kost og Ernæringsforbundet, Ghita Parry, vil have prioriteret mad højere og gerne sammen med sundhedsområdet. Mad har en krog i mange dele af samfundet.
Vi skal spise meget mindre mad
Direktør i Kræftens Bekæmpelse, Jesper Fisker, er villig til at sætte massivt ind med adfærdsfolk, for at vi som samfund kan lykkes med at ændre vaner, og klima skal bruges offensivt over for de unge.
Man skal ikke fristes af dårlige valg, fordi det er, hvad der er råd til
Formanden for FOA, Mona Striib, er ikke i tvivl om, at det udskammede kaninfoder kommer på alles tallerken i 2030. Man skal helt bevidst arbejde for, at sunde madvarer bliver billigst.