Fremtiden er plantebaseret

Indrømmet – det meste af mit liv har jeg faktisk været lidt af et kødhoved. Og som de fleste andre her i Danmark har jeg mæsket mig i boller i karry, hakkedrenge, krebinetter, spaghetti bolo’ og frikadeller, siden jeg var en lille purk. Det var jo helt ufatteligt tilfredsstillende at sætte tænderne i et godt stykke kød, og at maden på vores tallerken skulle være et centralt emne for politisk debat faldt mig aldrig ind. Jeg tænkte, det er et personligt valg, hvad jeg putter på min tallerken, for det påvirker jo ikke andre, hvad jeg spiser. Men jeg tog fejl og har måtte genoverveje både mine politiske prioriteter og min kost, der i dag er 100 % plantebaseret.

Hvad vi spiser har nemlig en enorm betydning for andre. Klimakrisen er her, og den animalske produktion er en af de drivende årsager til det. Og ligesom vi fælder regnskoven i Sydamerika for at få plads til sojafoder til svin, har vi i Danmark stort set udryddet al vores natur for at give plads til dyreproduktionen. Og selvom vi for længst har opdaget, at biodiversitetskrisen og den sjette masseuddøen af arter er her, bruger vi stadig halvdelen af Danmarks samlede areal på fodermarker. Det gør mig så harm.

Jeg tænkte, det er et personligt valg, hvad jeg putter på min tallerken, for det påvirker jo ikke andre, hvad jeg spiser. Men jeg tog fejl og har måtte genoverveje både mine politiske prioriteter og min kost, der i dag er 100% plantebaseret.

 

 

 

 

 

Risikoen for fremtidige epidemier stiger også som en direkte konsekvens af dyreproduktionen. Det er dyr, der let spreder smitte til hinanden, fordi de står så tæt. Det er et uhyggeligt misbrug af antibiotika. Og det er den øgede kontakt med vilde dyr og fremmede vira, der opstår, når vi fælder skovene for at få plads til foder.

Vi lader også nogle gange til at glemme, at debatten om mad ikke kun handler om, ’hvad’ vi spiser, men også ’hvem’ vi spiser. Og det er en ubekvem sandhed, at langt de fleste landdyr vi opdrætter for at spise, tilbringer hele deres liv under elendige vilkår i store bentonhaller. Dyr der alle er individer med ønsker og behov, der aldrig bliver opfyldt. Det er etisk uforsvarligt og en lidelseshistorie uden sammenligning.

Tiden er derfor til forandring. Hele samfundet skal med, men særligt vi politikere skal levere. Nye kostråd og klimamærkning på fødevarer er fine skridt på vejen. Men vi skal meget længere end det. Vi skal putte afgifter på animalske fødevarer, så klimabelastningen er afspejlet i prisen. Vi skal efteruddanne køkkenpersonale og servere langt mere grøn mad i de offentlige køkkener, ligesom det skal være et krav, at der altid skal være en plantebaseret mulighed. Vi skal lægge en strategi for drastisk at reducere vores kødproduktion og omlægge til mere økologi og mere plantebaseret. Vi skal flytte forskningsmidler fra animalske fødevarer over til de plantebaserede og give gode rammer for nye innovative projekter, om så det er plantebøffer, laboratoriekød, ko-fri ost og mælk, vertical farming eller andet, vi slet ikke kan forestille os endnu.

Hele samfundet skal med, men særligt vi politikere skal levere. Nye kostråd og klimamærkning på fødevarer er fine skridt på vejen. Men vi skal meget længere end det.

 

 

 

 

 

Tør vi politikere at træffe modige, visionære beslutninger, der ændrer vores madkultur og fødevaresystem, slipper vi ikke bare for de mange problemer, vi har skabt for os selv. Vi kan også skabe en bedre og mere medfølende verden. Med mere plads til mennesker. Mere vild natur. En sprudlende biodiversitet. Øget livsk-valitet og sundhed. Og respekt for de andre arter, vi deler planeten med.