Medlem af Den Grønne Ungdomsbevægelse, Mette Susgaard, er i 2030 i et landskab, der er renset for monokulturer, markerne er drænet og ukrudtet blomstrer. Grønt er blevet billigt, kød og mælkeprodukter har fået deres helt egen afgift, og unge har fundet deres vej ind i branchen.

 

Mette Susgaard er medlem af Den Grønne Ungdomsbevægelse, der er en gruppe unge klimaaktivister, som kæmper for en grøn retfærdig fremtid gennem strukturelle forandringer i samfundet.

Hvad er din drøm for Madlandskab 2030?

Der er brug for at ryste posen, når over 60 % af Danmarks areal går til landbrugsproduktion. Vi har brug for mere natur og bæredygtige madvarer, så i 2030 har vi forandret landskabet og er gået væk fra monokulturer. Maden spiller en stor rolle, og vi har bæredygtig produktion med bedre forhold til både dyrene og jorden. Jeg ser for mig, at vi spiser mindre kød, særligt det røde, vi har langt færre dyr og er blevet eksperter på grøntsager, både kikærter, bælgfrugter og grove grøntsager som broccoli, og vi har en stor drivhusproduktion efter inspiration fra Holland. Hele vores natur er blevet vildere. Vi dræner ikke alle marker, fordi de så kan binde kvælstof, og har i stedet for rapsmarker fået mange flere buske og træer, blomster og ukrudt. Vi har også flere vilde dyr og insekter. Som forbrugere er vi kommet tættere på fødevarerne og får vores grøntsager i kasser fra en lokal landbruger, som vi også besøger og fejrer høsten sammen med. Den nærhed gælder også for vores forbrug af fisk, som vi spiser mere af. Vi har lært at lave mange skønne retter med grøntsager, og flere restauranter har kun grøntsager. Vi tilbereder på nye måder – og gamle måder, f.eks. forstår mine bedsteforældre ikke vegetarmad, men de forstår grøddage. Vi er også blevet gode til at krydre vores mad og lade os inspirere til nye smage af restauranterne eller IG (Instagram). Men det er nu ikke smagen, der har rykket kød-plante-balancen, det er sket, fordi det grønne er blevet billigt, mens kød og mejeriprodukter er belagt med afgifter.

Jeg spiser selv efter dem, og de gør, at folk kan leve længere. Jeg tror desværre ikke, det er kostrådene, der kommer til at rykke på det store klimabillede. Det bliver nok ikke nudging, der kommer til at løse klimakrisen, men kostrådene kan bruges som løftestang til politikerne, så vi vælger at producere efter dem.

Hvad vil du gøre?

Jeg arbejder hver dag med to store udfordringer – med hvordan vi både producerer og forbruger energi og fødevarer med markant mindre udledning af drivhusgasser. Vi kan ane løsningerne, men det går for langsomt. Det nuværende fødevaresystem er et ødelagt system, der udleder og fylder for meget, skader vores helbred og ikke formår at brødføde verdens befolkning på en bæredygtig måde. Det skal omstilles til et mere ressource- og arealeffektivt fødevaresystem, der producerer sundere mad og frigiver mere plads til naturen. Derudover skal vi have fundamentalt forandrede forbrugsmønstre. I vores klimadatabase har vi oplyst om klimaaftrykket fra 500 almindelige fødevarer. På det grundlag kan vi sætte konkrete reduktionsmål og blive klogere på klimavenlig madlavning. Vi kommer til at udvikle værktøjet og arbejde videre med at understøtte de indsatser, der skal til i kommunerne, i virksomhederne og hos forbrugerne. 

Hvad vil forhindre din drøm i at ske?

Uanset hvad kommer vi til at omstille fødevaresystemet fundamentalt. Min frygt er, at det sker for sent i forhold til at nå de globale klimamål, fordi den nuværende måde at understøtte omstillingen på tager for lang tid. Det haster at få indrettet EU’s landbrugspolitik og vores støttesystemer, sådan at det bedst kan svare sig for landbruget og fødevareindustrien at producere sund, planterig kost. 

Hvem er dine vigtigste legekammerater?

Det er regeringen og Folketinget, som skal understøtte omstillingen af vores fødevareproduktion og -forbrug gennem regulering og incitamenter. Og så er det virksomhederne i hele fødevaresektoren, der skal udvikle nye løsninger og forretningsmodeller, som fremmer et planterigt og bæredygtigt fødevaresystem. De skal sammen udvikle et fødevaresystem, der producerer mere sund mad med lavere udledning og på et mindre areal – og gerne på en måde, der også giver mening i Asien og Afrika, hvor fødevareefterspørgslen vil stige voldsomt i de kommende årtier.

Hvad bliver din opgave i 2030?

Vi er næppe i mål med omstillingen i 2030, så min opgave bliver fortsat at skubbe konstruktivt på. Vi skal jo videre med omstillingen af fødevaresystemet for at sikre netto-optag af drivhusgasser i fødevaresystemet inden 2050. Det bliver svært, men vi skal have skabt en positiv vision, hvor vi hele tiden skubber på, udvikler og taler om det. Det har vi som samfund ansvar for.