Formanden for LandboUngdom, Niels Skovgaard, vil i 2030 have revolutioneret den lokale fødevareindustri og omstillet landbruget, mens der også bliver produceret energi og strøm. Det handler om klima og bæredygtighed, sundhed og kvalitet. Og om en masse samarbejde mellem faggrupper, så branchen kan følge med forbrugernes valg.  

 

Niels Skovgaard er formand for LandboUngdom, en ungdomsorganisation med 47 lokalforeninger, som er mødested for unge med interesse for livet på landet.

Hvad er din drøm for Madlandskab 2030?

Min drøm er, at vi fortsat er et udviklingsland. At vi er hele verdens fødevarelaboratorium, og at overskriften på det er klima og bæredygtighed samt sundhed og kvalitet. Vi udvikler hele tiden vigtig viden inden for landbrugsproduktionen, som inspirerer resten af verden. Vi har revolutioneret den lokale fødevareindustri, der er blevet grønnere – det har vi haft ansvar for og hjulpet på vej. Vi tænker fødevareindustrien bredere, så vi udnytter alle kredsløb, så vi, mens vi producerer fødevarer, eksempelvis også producerer energi og strøm. Jeg tror, der er kommet en endnu større interesse for landbruget, og flere forskellige professioner er kommet tættere på, f.eks. universiteterne og ingeniørfagene. Vi producerer nye produkter som grønne proteiner, hvor vi samtidig udnytter restprodukterne – halm og græs, som man kan bruge til at lave bæredygtige byggematerialer eller til at erstatte plastprodukter. Vi har udviklet metoder og produkter, som resten af verden bruger, fordi vi har turdet gentænke både den animalske og den vegetabilske produktion. Kineserne holdt jo ikke op med at spise kød, så hvordan vi laver det, er supervigtig viden. På samme måde har planteavlerne skabt en ny værdikæde fra jord til bord, som vi kender fra den animalske produktion, så planteavlerne nu også kan sælge plantebaserede produkter af høj kvalitet og i stor skala. 

Dansk landbrug skal gøre det muligt at spise dansk efter kostrådene. Det er mest ansvarligt. Vi er både klar til at producere efter den plantebaserede og animalske dagsorden.

 

 

 

 

 

Hvad vil du gøre?

Jeg vil tale og samtale om det så meget som overhovedet muligt, og jeg vil møde alle vores forbrugere. Kommunikere udfordringer og ideer og bygge bro til landbrugsskoler, andre faggrupper, forbrugerne og byerne. Vi skal fortælle meget mere om, hvad vi gør og kan i Danmark. F.eks. at vi kan bruge gyllen til biogas, som kan varme en hel by op – eller hvordan vi bruger præcisionslandbruget til at værne om vores miljø og grundvand. Det skal vi fortælle, for vi skal have mange flere med, også samfundet. Vi skal i fællesskab skabe en bæredygtig landbrugsproduktion.

Hvad kan forhindre din drøm i at ske? 

Tiden. Vi skal lave 150 års forskning og udvikling på bare 10 år. Men jeg både hører og ser en bevægelse, der vil det og tror på det her. Der er så mange iværksættere, som går med ideer og har data på plads, og de er topklar til at udvikle. Og jo flere der gør det, jo hurtigere vil vi få det til at ske. Vi er i en ny tid, som startede for få år siden, og som er intensiveret. Og så er der landbrugsaftalen, vi skal genbesøge om et års tid for at se, om vi kan nå reduktionsmålene. Vi har en periode nu til at finde de rigtige løsninger, men bliver retningen ændret markant, kan det blive kritisk. Især hvis man på gårdene er gået i gang med at implementere nye løsninger, og vi så skal en anden vej.

Hvem er dine vigtigste legekammerater? 

Dem er der mange af. Der er jo hele vores egen værdikæde af landmænd, konsulenter, forædlere og distributører, men også eksperter og forskere fra universiteterne, som skal spille os gode – og vi dem. Og der er politikerne, som skal sørge, for at genbesøget af landbrugsaftalen bliver tillidsfuldt og balanceret. Der skal dialog, nuancer og forståelse til. Jeg ser det som et ansvar, vi har og skal tænke meget på. 

Hvad bliver din opgave i 2030? 

Min rolle slutter aldrig. Vi arbejder nu med, at ressourcerne skal blive ved med at give, så vi ikke udnytter naturen. Det handler om forskning, udvikling, implementering – konstant positiv forandring. Mine forfædre arbejdede ud fra en dagsorden om at producere for at mætte munde. Det skal vi stadig – men vi skal gøre det endnu mere ansvarligt. Vi kommer også til at fortsætte med at arbejde benhårdt for en stærkere samfundskontrakt mellem land og by, hvor vi gerne skulle ville hinanden meget mere, og i fællesskab arbejde for, at Danmark i fremtiden er et landbrugsland, vi er stolte af.