Christian Ibsen, direktør i den grønne tænketank CONCITO, tror, vi spiser meget mindre kød i 2030, og vi har fået flere plantebaserede produkter. Det nuværende fødevaresystem er ødelagt og skal omstilles til et planterigt og bæredygtigt system. Og det haster.  

 

Christian Ibsen er direktør i den grønne tænketank CONCITO, som gennem analyse, dialog og formidling arbejder for en lavere udledning af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITO betyder ”jeg sætter i bevægelse” på latin, og det er, hvad de ønsker at gøre på klimaområdet.

Hvad er din drøm for Madlandskab 2030?

Vi har et helt anderledes og mere bæredygtigt fødevaresystem i 2030. Vi spiser meget mindre kød, måske kun et par gange om ugen. Butikkerne og restauranterne bugner af lækre grønne retter og plantebaserede alternativer til kød og mælk. Vi har også fået en ny slags måltider, hvor noget af det minder om kød, men er plantebaseret. Generelt vælger vi sundere mad og vælger f.eks. plantedrikke, der i smag, kvalitet og pris er blevet komælken overlegen. Vi har fået skabt nye markeder, hvor afgifter og tilskud leverer klimareduktioner og genoprettede økosystemer frem for det modsatte. 

Hvis klimakostrådene efterleves, vil det være et stort skridt fremad for både klimaet og folkesundheden. Gode råd og informationskampagner gør det ikke alene. Der er også behov for klare, politiske krav til måltiderne i de offentlige køkkener, klimadata, klimamærkning og opkvalificering af køkkenpersonale, så danskerne oftere får serveret lækker planterig mad.

 

 

 

 

 

 

 

 

Hvad vil du gøre?

Jeg arbejder hver dag med to store udfordringer – med hvordan vi både producerer og forbruger energi og fødevarer med markant mindre udledning af drivhusgasser. Vi kan ane løsningerne, men det går for langsomt. Det nuværende fødevaresystem er et ødelagt system, der udleder og fylder for meget, skader vores helbred og ikke formår at brødføde verdens befolkning på en bæredygtig måde. Det skal omstilles til et mere ressource- og arealeffektivt fødevaresystem, der producerer sundere mad og frigiver mere plads til naturen. Derudover skal vi have fundamentalt forandrede forbrugsmønstre. I vores klimadatabase har vi oplyst om klimaaftrykket fra 500 almindelige fødevarer. På det grundlag kan vi sætte konkrete reduktionsmål og blive klogere på klimavenlig madlavning. Vi kommer til at udvikle værktøjet og arbejde videre med at understøtte de indsatser, der skal til i kommunerne, i virksomhederne og hos forbrugerne. 

Hvad vil forhindre din drøm i at ske?

Uanset hvad kommer vi til at omstille fødevaresystemet fundamentalt. Min frygt er, at det sker for sent i forhold til at nå de globale klimamål, fordi den nuværende måde at understøtte omstillingen på tager for lang tid. Det haster at få indrettet EU’s landbrugspolitik og vores støttesystemer, sådan at det bedst kan svare sig for landbruget og fødevareindustrien at producere sund, planterig kost. 

Hvem er dine vigtigste legekammerater?

Det er regeringen og Folketinget, som skal understøtte omstillingen af vores fødevareproduktion og -forbrug gennem regulering og incitamenter. Og så er det virksomhederne i hele fødevaresektoren, der skal udvikle nye løsninger og forretningsmodeller, som fremmer et planterigt og bæredygtigt fødevaresystem. De skal sammen udvikle et fødevaresystem, der producerer mere sund mad med lavere udledning og på et mindre areal – og gerne på en måde, der også giver mening i Asien og Afrika, hvor fødevareefterspørgslen vil stige voldsomt i de kommende årtier.

Hvad bliver din opgave i 2030?

Vi er næppe i mål med omstillingen i 2030, så min opgave bliver fortsat at skubbe konstruktivt på. Vi skal jo videre med omstillingen af fødevaresystemet for at sikre netto-optag af drivhusgasser i fødevaresystemet inden 2050. Det bliver svært, men vi skal have skabt en positiv vision, hvor vi hele tiden skubber på, udvikler og taler om det. Det har vi som samfund ansvar for.