Præsident for Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding, drømmer om et helt forandret landskab i 2030, hvor de store marker af ensartede afgrøder er erstattet med mangfoldighed og plads til naturen. Vi skal rykke sammen om landmændene på denne rejse, så vi skaber et fælles landbrug.

 

Maria Reumert Gjerding i skoven
Maria Reumert Gjerding er præsident for Danmarks Naturfredningsforening, der er et fællesskab for alle dem, der ønsker at handle for naturen, miljøet og klimaet. Danmarks Naturfredningsforening har 130.000 medlemmer, som arbejder for et 100 % CO2-neutralt Danmark i 2040.

Hvad er din drøm for Madlandskab 2030?

Jeg kan godt lide ordet landskab, for det er jo 60 % af det danske landskab, der er under plov. Det er landbruget, der dominerer, og produktionen af mad optager alt for meget plads – plads, vi trænger fra naturen. Jeg drømmer om, vi har forandret vores landskab markant og erstattet det med en mangfoldighed og diversitet – med træer, buske, markenheder, hvor vi laver fødevarer direkte til mennesker og ikke så meget til den animalske produktion. Det skal både være klimaneutralt og kunne brødføde flere mennesker. I min drøm er det dét, vi skal lykkes med. Sørge for at mætte flere munde og sørge for, at vores produktion af mad giver plads til natur og levesteder. Og det kan vi, fordi vi grundlæggende har gentænkt, hvad der er på vores tallerken. Vi kombinerer træer, buske og markafgrøder. Og samtidig er det jo genialt, at naturen kan binde CO2, trække det ud af atmosfæren. I 2030 har vi udfordret vores vanetænkning, tænkt effektivt og erstattet de store marker af ensartede afgrøder med mangfoldighed og plads til naturen.

Til toppen

Det er rigtig godt, at klimaet er kommet med i kostrådene. Nu tager de højde for både krop og klima, vi er blevet en del af kloden og landskabet – det er fantastisk.

 

 

 

 

 

Hvad vil du gøre?

Vi skal sætte mange mennesker sammen. Det er landmændene, der skaber forandringerne, og vi har en fælles mission om at skabe fremtidens landbrug. Vi skal rykke sammen om landmændene og turde skabe en samfundsvision og løsninger på mad, klima og biodiversitet. Det hænger uløseligt sammen. Vi skal tale om visionen og række ud til alle dem, der deler den. Økologer, landmænd, borgere. De skal blive medejere. Og så skal vi have økonomien med. En høj ensartet CO2-afgift. Hvis landmændene kan binde CO2, er der penge til dem. Vi skal turde gå i gang med CO2-afgiften nu, og det kræver, at vi har nogle modige politikere, der med ansvar og vilje vil stille sig bag erhvervet.

Hvad vil forhindre din drøm i at ske?

Der er mange benspænd: at vi ikke får gjort op med vanetænkningen, ikke får investeret, ikke har modet. Det er både en kæmpe stor maskine og en grundlæggende strukturudvikling, vi skal have vendt. Og der er mange problemer i landbruget, f.eks. med næringsstoffer, der belaster natur og vandmiljø, rent drikkevand og den grønne omstilling. Produktionsapparatet er stærkt forældet, og det er en enorm oprydning, der er brug for. Og det kan mislykkes. Modet kan svigte, så landbruget ikke bliver betalt for at give plads til biodiversitet og binding af CO2. En af de store udfordringer i dag er også, at gælden i erhvervet er så lammende, at den forhindrer omlægning af en stor del af den animalske produktion, fordi landmændene er bundet til at producere i de svinestalde, som banken har lånt penge til.

Hvem er dine vigtigste legekammerater?

Alle dem, der brænder for landbrug, natur, klima og fødevarer. Det er der heldigvis mange, der gør. Det er bare ikke nok. Samarbejde er ikke nok. Jeg når så langt, jeg kan, men de 100.000 hektar lavbundsjorde, som vi i Danmarks Naturfredningsforening sammen med landbruget har presset på for at få udtaget og er lykkedes med, leverer ikke på det, vi taler om her. Men der er mange derude, f.eks. Økologisk Landsforening, de tænker enormt visionært. Det skal udvikles nedefra. De store pensionskasser er nogle, vi skal have fat i, men de er der stadig ikke, fordi de skal have sikkerhed. Men de skal skifte spor, selvom der er en stor risiko – både pengetanke, pensionskasser og fonde skal mobilisere kapital til udviklingen. De skal være med til at bygge et nyt Danmark op, så vi kan få livet tilbage i det åbne landskab.

Hvad bliver din opgave i 2030?

Vi vil ikke være fuldstændigt i mål med visionen, så jeg vil blive ved med at arbejde i det brede samarbejde. Den grønne omstilling er altomfattende, og det skal gå frygteligt stærkt. Men et landbrug, der er tæt på klimaneutralt, vil inspirere resten af verden med et plantebaseret fødevaremarked, der er eksploderet globalt. Nye afgrøder og produktionssystemer og nye kogebøger med plantebaseret mad på spændende måder. Vi skal blive ved med at skubbe på, inspirere og skabe gejst.