Næstformand i Klimarådet, Jette Bredahl Jacobsen har den store brille på, når Madlandskab 2030 skal indfanges. For i det store regnestykke er det klimaudledningen uden for Danmark, der nyder godt af vores produktion og eksport af kød og mælk, mens udledningerne af vores eget madforbrug ikke gør lige så stor en forskel.

 

Jette Bredahl Jacobsen er næstformand i Klimarådet. Klimarådet har fra 2015
rådgivet den danske regering om klimapolitik.

Hvad er din drøm for Madlandskab 2030?

I forhold til madvaner: at der er mindre oksekød, færre mælkeprodukter og flere grøntsager i vores butikker – og på vores tallerken. Det vil gøre, at vi nedbringer klimaaftrykket. Et ændret fødevareforbrug i Danmark vil næppe påvirke de danske udledninger betydeligt, bl.a. fordi vi eksporterer meget kød og mælk. Men det kan reducere udledningerne uden for Danmark, hvilket er lige så godt for klimaet. Derfor er det relevant at se på, hvordan vi kan mindske det globale aftryk af vores spisevaner.

Det er vigtigt, at klimaet er kommet med i kostrådene. Klimaudfordringen er så stor, at det giver mest mening, hvis vi får tænkt klima ind i så mange ting som muligt. At klima og ernæring er tænkt sammen, giver mulighed for at se, hvor der er synergier, og hvor der ikke er, og det tyder på, at det vil have en betydelig sundhedsgevinst, hvis alle spiser efter kostrådene.

 

 

 

 

 

 

 

 

Hvad vil du gøre?

Der er flere ting, vi kan gøre. Det vigtigste er at få normaliseret den klimavenlige mad, så det bliver det nye normale at spise mere plantebaseret, færre mælkeprodukter og mindre kød. På den ene side kan vi lægge en afgift på fødevaren. På den anden side er valg af mad ikke kun et spørgsmål om pris, men også et spørgsmål om, hvad vi kender og er trygge ved. Vi skal som helt almindelige borgere vænne os til at gøre det klimarigtige almindeligt og ændre smagen af den mad, vi kender. 
Det, vi putter på vores tallerken, handler ikke udelukkende om, hvor meget vores fødevarer påvirker vores nationale klimaregnskab, og selvom der vil være en global klimaeffekt af et ændret fødevareforbrug her i Danmark, så er den jo begrænset af, at vi ikke er så mange. Men danskerne har i øjeblikket et af de største klimaaftryk fra vores mad, og det udfordrer vores ønske om at være foregangsland på klimadagsordenen. Samtidig kan vi vise andre, hvordan det er muligt at omstille sine madvaner – det kan have stor effekt, for fødevareforbrug er en rigtig stor del af den menneskelige klimapåvirkning. 

Det er vigtigt, at klimaet er kommet med i kostrådene. Klimaudfordringen er så stor, at det giver mest mening, hvis vi får tænkt klima ind i så mange ting som muligt. At klima og ernæring er tænkt sammen, giver mulighed for at se, hvor der er synergier, og hvor der ikke er, og det tyder på, at det vil have en betydelig sundhedsgevinst, hvis alle spiser efter kostrådene.

En af de store aktører i normaliseringen af den klimavenlige, sunde kost er de offentlige køkkener. De kan præsentere nye smage og retter til mange forskellige borgere, og i Klimarådet foreslår vi derfor, at vi skal stille krav om, at de offentlige køkkener og de private leverandører leverer måltider efter kostrådene. Det kan bidrage til den store forandring, som er nødvendig.

Hvad vil forhindre din drøm i at ske?

Den største udfordring er at skabe en normalisering af klimavenlig mad og madvaner. At det er noget, der vedkommer alle. Hvis kun enkelte grupper spiser klimavenligt, kan det forhindre, at det bredt i samfundet vil blive oplevet som en helt normal ting at gøre. Dermed kan nye vaner ikke sprede sig som ringe i vandet. En anden stor udfordring er, hvis det opfattes som tvang at spise mere klimavenligt. Så risikerer man at modarbejde de klimavenlige vaner. Endelig skal man være opmærksom på, at vaner ofte ændres langsomt og i samspil med andre ændringer i samfundet. Det kan være en udfordring i forhold til en normalisering inden 2030.

Hvem er dine vigtigste legekammerater?

Blandt de vigtige aktører er supermarkederne og dem, der leverer de offentlige måltider. Hele vejen gennem værdikæden handler det om, hvad det er for produkter der tilbydes, hvordan de smager, produceres og præsenteres. Det er samspillet i hele kæden, der kan ændre madvanerne. Dvs. at alle gør, hvad de kan bidrage med på deres præmisser. Alle skal tages med ombord, og i sidste ende er det selvfølgelig forbrugerne, der træffer et valg om, hvad de putter i munden. Med andre ord er det svært at pege på de vigtigste, for mange vigtige aktører skal i spil.

Hvad bliver din opgave i 2030?

Klimaproblemet er ikke løst i 2030. Målet om 70 % i Danmark er forhåbentligt nået, men vi skal sammen med resten af verden ned på, at vi ikke udleder flere drivhusgasser, end der optages af f.eks. skovene. I 2030 er jeg ikke en del af Klimarådet længere, men jeg tænker, at rådet også til den tid vil have en vigtig opgave i at rådgive om, hvordan vi kan omstille samfundet. Både de store beslutninger og de små, såsom hvad vi hver især spiser.