Kloden bliver, hvad du spiser. Vi skal derfor se alvorligt på vores forbrug og produktion og holde det, vi ser, op mod klimaet. Hvad siger foreninger og tænketanke til madens aftryk på klimaet, og er klimaet en rampe for nye løsninger, når 2030-brillerne bliver taget på?

Danmarks Naturfredningsforening, CONCITO, Den Grønne Ungdomsbevægelse, Klimarådet og LandboUngdom svarer på spørgsmål om deres visioner og handlinger, mulige benspænd og legekammerater, og om hvad det betyder, at klimaet nu indgår i kostrådene.  

 

Mere mad og mere plads til naturen

Præsident for Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding, drømmer om et helt forandret landskab i 2030 med mangfoldighed og plads til naturen.

Pengene skal tjenes i den grønne verden

Christian Ibsen, direktør i den grønne tænketank CONCITO, tror, vi spiser meget mindre kød i 2030, og vi har fået flere plantebaserede produkter.

Vi taler slet ikke nok om problemerne

Medlem af Den Grønne Ungdomsbevægelse, Mette Susgaard, er i 2030 i et landskab, hvor grønt er blevet billigt, kød og mælkeprodukter har fået egen afgift, og unge har fundet vej ind i branchen.

Det handler om det globale klimaaftryk

Næstformand i Klimarådet, Jette Bredahl Jacobsen har den store brille på, når Madlandskab 2030 skal indfanges. Det er klimaudledningen udenfor Danmark, der nyder godt af vores produktion og eksport.

Vi skal være hele verdens fødevarelaboratorium

Formanden for LandboUngdom, Niels Skovgaard, vil i 2030 have revolutioneret den lokale fødevareindustri og omstillet landbruget, mens der også bliver produceret energi og strøm.