
Grøn olie

Smagsgiver og fuld udbytte
Olien kan holde sig 1 år, hvis den opbevares mørkt ved maks. 23 grader.
Opskrift
Tilberedningstid: 20 minutter
Ingredienser
5 dl rapsolie eller anden smagsneutral olie
200 g finthakkede krydderurter – persille, dild, ramsløg
1 knivspids salt
Blender
Fremgangsmåde
Hæld olien i en gryde, og opvarm den til 60 grader. Det slår bakterier ihjel, øger holdbarheden og giver den skønne, grønne farve.
Put krydderurter og salt i en blender, og hæld den varme olie over.
Blend massen i 5 minutter, til den er jævn. Skrab ned fra kanten, hvis noget af urtemassen sætter sig fast.
Hæld massen i en sprøjtepose, og hæng den op i køleskabet eller stil den lodret i et litermål. Når den har hængt længe nok, vil massen have delt sig i to, så olien ligger på toppen. Herefter hældes olien forsigtigt fra. Resten af massen kan bruges som pesto.
Hvis du ikke har en sprøjtepose, kan du hælde massen i en skål i stedet. Olien vil stadig lægge sig på toppen, så du kan hælde den forsigtigt fra.