Skal vi nå at indfri FN’s verdensmål inden 2030, er det afgørende, at fødevarerne optræder på den internationale dagsorden. Danmark har en række styrkepositioner, som vi hver dag arbejder for at gøre resten af verden klogere på. Forandring af de globale fødevaresystemer kræver omfattende dialog og diplomati. Alle lagene i lagkagen bidrager til en god kage, ikke kun det skarpe snit og den perfekte glazing. 

 

Maden krydser grænser på samme måde som arbejdskraft, teknologi og forurening. Vi tænker måske ikke over det, men udbuddet af mad og råvarer beror på et sirligt net af sammenhængende rejser. Med containere fra jord til bord, fra Hollands havne til supermarkedets hylder – og tilbage i kæden som rest, affald eller brændsel. Det er det globale fødevaresystem. Det, der forsyner os med sikre og tilstrækkelige fødevarer, så vi som stadig voksende befolkning kan brødfødes. Vores forsyningskæder er afgørende: I krisetider kan vi mærke, hvor sårbart det er, hvis der er råvarer, som vi ikke kan skaffe, eller maden ikke når frem.  

Internationalt er der en voksende opmærksomhed på behovet for at skabe et mere balanceret og bæredygtigt globalt fødevaresystem. 1 mia. mennesker sulter, op mod 2 mia. er overvægtige, og en tredjedel af verdens fødevarer går simpelthen tabt. Når vi i 2050 bliver måske mere end 10 mia. mennesker på kloden, der skal have mad hver dag, kræver det en bæredygtig fødevareproduktion. Ellers presser vi jordens ressourcer over evne.

Vores globale fødevaresystem spiller ind på mange af de verdensmål, verdens ledere vedtog på FN-topmødet i New York i 2015. FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling forpligter alle 193 medlemslande til – inden 2030 – at afskaffe fattigdom og sult i verden, reducere ulighed, sikre uddannelse og bedre sundhed til alle, anstændige jobs og mere bæredygtig økonomisk vækst. Adgang til mad, der er produceret og forbrugt bæredygtigt, er helt afgørende for at opfylde målene. Derfor skal alle gode løsninger i spil, og dem vil vi i Danmark gerne dele ud af.

Fødevarepolitik er storpolitik. At passe på ressourcerne forener verdens befolkning. Vi tegner et billede af, hvordan de store linjer på madlandskabskortet hænger sammen idag og i 2030 – og hvem de vigtigste aktører er. Hvordan arbejder vi internationalt, og gør vi en forskel?

 

 

 

 

 

 

 

Vi kan gøre en forskel

Verdensmålene og klimamålene fra Paris fungerer som pejlemærker for vores overordnede arbejde på fødevareområdet. Vigtige samarbejder strækker sig både over Europa og resten af verden for at stoppe sult, opnå fødevaresikkerhed og bedre ernæring – samtidig med at landbrugets bæredygtige udvikling fremmes.

Danmark producerer mange fødevarer til det globale marked, men vi gør det med en lavere udledning af drivhusgasser samt med lavere vand- og energiforbrug. Den indsats står på skuldrene af en stærk samarbejdskultur mellem det offentlige og det private, en velovervejet kæde fra jord til bord og en massiv indsats i forhold til forskning og innovation. Alt sammen så vi udnytter vores ressourcer klogere. Vi er på den måde gode til at gøre vores fødevaresystemer mere bæredygtige og klimavenlige. Men effekterne kan blive endnu større, hvis vi får spredt de gode erfaringer og kompetencer ud over landegrænserne.

Vores danske mærkesager 

I Danmark har vi flere stærke kort på hånden. Både når det gælder fødevaresikkerheden, så vi får sundere madvarer, der ikke gør os syge – og når vi taler dyresundhed, fordi vi prøver at mindske brugen af antibiotika i vores opdræt af husdyr. Vi er med forrest i reduktionen af madspild. Og vi er med til at drive udviklingen af en global koalition om sund kost med vores klimakloge kostråd som es i ærmet. Denne vidensdeling er essentiel, for erfaringer kan føles lokale, men hænger sammen med globale problemstillinger, der kræver globale løsninger. 

Vi tager ansvar i forhold til indsatsen mod afskovning. Vi arbejder både på europæisk og globalt niveau, så vi sørger for at gå i spidsen for en forandring, hvor den soja, der bruges til foder, og den palmeolie, der bruges til kosmetik og fødevarer, ikke har bidraget til fældning af skov i f.eks. Brasilien. På den måde trækker vi vores nationale styrkepositioner med ind i vores internationale samarbejde. 

FNs verdensmål vist med hvert deres ikon og overskrift

Vi arbejder gennem mange kanaler

Som et lille land påvirkes Danmark af, hvad der besluttes i de internationale og regionale fora, men vi har også muligheden for at påvirke verden ad samme vej. Det gør vi på flere forskellige måder gennem både FN, EU og det nordiske samarbejde.

Når vi danner stærke parløb med andre landes myndigheder. Vi gør det gennem vores internationale handelsaftaler, så vores varer og teknologi kan gøre en forskel i verden. Vi gør det, når vi fremfører vores danske synspunkter i netværk med ligesindede lande. Og fødevareministeren gør det gennem sin deltagelse i internationale fora, hvor vigtige dagsordener kan påvirkes, og alliancer indgås.

Vi lægger mange kræfter i EU-samarbejdet, fordi vi med EU’s fælles landbrugspolitik i ryggen har forpligtet os til at sikre et landbrug, der producerer sikre fødevarer af høj kvalitet, og som er bæredygtige – både i miljømæssig og økonomisk forstand. Og fordi det europæiske marked er helt centralt for vores danske fødevaresektor.

Siden 2016 har vi i Danmark også rakt ud til verden som værter for et årligt globalt fødevaretopmøde – World Food Summit. Her deltager en bred vifte af politikere, erhvervsvirksomheder, brancheforeninger, producenter, eksperter, unge og andre meningsdannere fra mange af verdens lande. De kommende år frem vil topmødet tage afsæt i regeringens klimamålsætninger og koble fødevaresystemer sammen med den vigtige reduktion af drivhusgasser. Løsninger og viden fra World Food Summit vil vi tage med videre til FN’s klimatopmøder. Med World Food Summit markerer Danmark sig således som en markant spiller, når der skal findes løsninger på udfordringerne i det globale madlandskab.

De kommende år frem vil topmødet tage afsæt i regeringens klimamålsætninger og koble fødevaresystemer sammen med den vigtige reduktion af drivhusgasser.

 

 

 

 

FN har sat globale fødevaresystemer på dagsordenen

Med World Food Summit bidrager Danmark til opfølgningen på FN’s første fødevaretopmøde – UN Food Systems Summit – som blev afholdt i 2021. Her blev betydningen af vores mad for alvor sat på den globale dagsorden. Ambitionen om at skabe fødevaresystemer, der på én gang lever op til alle FN’s verdensmål ved at tage hensyn til klima, sundhed, levevilkår og fødevaresikkerhed, er en vigtig opgave frem mod 2030 – og længere.

Port shipping Use crane lifting containers in ship break-bulk carrier by sea at Night of Thailand .

Eksport af dansk know-how

Siden 2015 har vi samarbejdet tæt med en række lande på landbrugs- og fødevareområdet. Her bidrager vi til at opbygge viden og kapacitet i udviklingslandene, så de også kan være med til at drive den bæredygtige omstilling. Aktuelt har vi projekter, der spænder fra økologisk mælkeproduktion i Indonesien til god fødevarekontrol i Kenya. 

Arbejdet åbner også døre for danske brancher og virksomheder i lande, der har særlig strategisk og kommerciel betydning for Danmark. Der åbnes i disse år nye markeder i Asien, Afrika, Latinamerika og Mellemøsten. Her arbejder vi aktivt for at skabe adgang for sunde og næringsrige fødevarer og leverer grønne løsninger gennem dansk teknologi, produkter og know-how. Det gør vi, fordi de danske eksportvirksomheder er blandt de grønneste i verden. Bæredygtighed er et stærkt konkurrenceparameter.

Når vi målene?

Den økonomiske vækst og øget landbrugsproduktivitet har i de seneste to årtier halveret andelen af underernærede mennesker i verden. Mange udviklingslande kan nu opfylde de mest sårbare menneskers ernæringsmæssige behov. Desværre er ekstrem hungersnød fortsat en stor barriere for udviklingen i mange lande. De senere års kriser med COVID-19-pandemien og den russiske invasion af Ukraine har også vist os, hvor hurtigt udviklingen kan tage en drejning. Der er fortsat behov for en målrettet indsats og internationalt samarbejde, så vi kan nå verdensmålene i 2030. 

Mere bæredygtige fødevaresystemer kan bidrage både direkte og indirekte til at indfri alle FN’s verdensmål. Det er derfor helt afgørende at fastholde fødevarer på den internationale dagsorden.