Kostråd bliver tit opfattet som et værktøj til forbrugerne, når vi skal bestemme, hvad der skal på vores tallerken. Men De officielle Kostråd, som er et stærkt, videnskabeligt baseret værktøj, kan også bruges til at sætte ramme og retning for vores generelle spisemønster og hjælpe de professionelle til at gøre en vigtig forskel. Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget, når vi som samfund vil påvirke vores madvaner. Og det vil vi med kostrådene.

 

De officielle Kostråd kombinerer hensynet til sundhed, madkultur og klima på et videnskabeligt grundlag. Spiser du efter kostrådene, får din krop, hvad den skal bruge. Samtidig mindsker du risikoen for en række livsstilssygdomme, så du kan holde en sund vægt. Samtidig hjælper du kloden ved at spise mad med mindre klimabelastning. Kostrådene bygger på solid evidens og tager bl.a. afsæt i et stort videnskabeligt arbejde lavet i nordisk regi af nogle af vores dygtigste forskere i Norden – de såkaldte Nordisk Næringsstofanbefalinger – og i faglige rapporter fra DTU Fødevareinstituttet. 

I 1970’erne fik vi de første officielle kostråd, der dengang blev udgivet af Statens Husholdningsråd. Siden midten af 90’erne har ansvaret ligget hos Fødevarestyrelsen, og i den nyeste udgave af kostrådene fra januar 2021 er der for første gang fokus på, hvordan du både kan spise sundt og klimavenligt. 

Kostrådene benytter vi, når danskernes vaner skal påvirkes, så vi spiser sundere – og for første gang nu også mere klimavenligt. Kostrådene skal dog ikke fylde enhver tallerken, men bruges til at ændre vores adfærd, så vi samlet set opnår et hensigtsmæssigt madforbrug. Hvordan gør vi det bedst frem mod 2030?

 

 

 

 

 

 

 

Kostråd inspirerer til handling

Dét, vi putter i munden, har afgørende betydning for folkesundheden, fordi den mad, vi spiser, påvirker risikoen for at udvikle diabetes, hjerte-kar-sygdomme og visse kræftformer. Samtidig påvirker fødevareforbruget ca. 30 % af den samlede klimabelastning. Når vi skal gøre, hvad vi kan, for at ændre vores madvaner i en retning, der både er sundere for vores helbred og klode, er De officielle Kostråd en grundsten.

Selvom vi i mange år har haft officielle kostråd, afspejler de ikke, hvad der findes på vores tallerkner. Det er nemmere sagt end gjort at ændre på madvanerne – bl.a. fordi madvanerne handler om en rodfæstet, social adfærd, individuelle valg og fristelser fra supermarkedets hylder. Vi kan derfor ikke sætte alle pengene på, at vores madvaner alene vil ændre sig gennem aktive valg hos forbrugerne. De andre faktorer spiller også ind. 

De officielle Kostråd skal derfor – ud over at være gode, fornuftige råd for den enkelte – også inspirere til handlekraft hos de professionelle aktører, der i hverdagen påvirker vores madvalg. Det gælder blandt andet offentlige institutioner, restauranter, kokke, diætister, producenter, dagligvarebutikker og madskribenter. Kan vi få kostrådene til at være en motor til forandring i partnerskaber, mærkningsordninger og kommunikation, kan vi nå meget længere, når det gælder om at se dem afspejlet på vores tallerkner.  

Win-win-win 

Mad spiller en fundamental rolle i vores liv. Velmenende råd om sundhed og klima som et pejlemærke for vores madvalg kan derfor godt opleves i stærk konkurrence med, hvad vi normalt spiser, har lyst til i øjeblikket og vil betale for. 

Vi har i dag god evidens for, at vi skal skære ned på det røde og især forarbejdede kød, og at vi skal spise mere grønt og fuldkorn. Disse ændringer vil være med til at give os flere raske leveår til at være sammen med vores kære og ekstra 12 mia. kr. til samfundet. Færre livsstilssygdomme og helbredsproblemer som følge af en sundere kost gør hele forskellen, og samtidig bliver der taget hensyn til klimaet med færre drivhusgasser. 

Lykkes vi med at ændre vores vaner og spise tættere på de officielle anbefalinger, er det en win-win-win-situation hele vejen rundt. For den enkelte, for samfundet og for kloden.
 

De 7 kostråd vist med de madvarer, som tilhører hvert råd.

Kostråd i det høje gear i 2030

I den grønne omstilling af vores madvaner har vi brug for mange aktører, som kan bringe kostrådene til live – i produktudviklingen, indkøbssituationen, i kantinen på arbejdspladsen, skolen og daginstitutionen. De skal alle sammen være med til at omsætte de nye retninger og påvirke vores spisemønstre både nationalt, regionalt og lokalt. 

Kostrådene er den motor, vi har startet, og det fælles fundament aktørerne står på i 2030. De binder det hele sammen, så forbrugerne kommer til at opleve, at der er sammenhæng mellem dét, de bliver anbefalet at spise, og det, de nemt kan gå til i indkøbssituationen – hvad enten de køber ind i deres lokale supermarked, takeaway eller spiser frokost i kantinen eller på restaurant. 

Det er kostrådene, der nu vil være den fælles reference i de værdipolitiske beslutninger – ikke bare nationalt, men også lokalt. Værdipolitiske beslutninger om vores madvalg i alle sammenhænge kan med stor fordel og effekt basere sig på De officielle Kostråd. Når en kommune f.eks. beslutter, at der skal tilbydes sund og klimavenlig mad i kommunens skoler, skal indsatsen hvile på kostrådene. Og når de offentlige køkkener omlægger til økologi og bliver en af de over 3.400 køkkener, som har Det Økologiske Spisemærke, hviler den omlægning også på kostrådene. 

I Danmark har vi gode erfaringer med at bruge mærkningsordninger til at guide forbrugerne til et sundere madvalg.

 

 

 

 

 

Mærker virker

I Danmark har vi gode erfaringer med at bruge mærkningsordninger til at guide forbrugerne til et sundere madvalg. Det har vi set med Nøglehulsmærket, som har været på madvarer i supermarkederne siden 2009. Nøglehullet er et fælles nordisk mærke, der baserer sig på samme videnskabelige grundlag som kostrådene: De Nordiske Næringsstofanbefalinger. 

Mærket viser os vej til at vælge madvarer, der er sundere end andre tilsvarende madvarer i forhold til indholdet af sukker, salt, fedt og fibre. I dag er der over 4.000 madvarer med Nøglehullet – og det er samtidig et eksempel på, at mærkningsordninger ikke bare flytter forbrugernes adfærd, men også inspirerer producenterne til at udvikle sundere madvarer, som vi kan købe i supermarkedet.

Det samme er sket for fuldkorn. Her har et banebrydende Fuldkornspartnerskab mellem myndigheder, NGO’er, detailhandel og fødevareproducenter udviklet et mærke, der findes på mere end 1.000 madvarer – det orange fuldkornslogo. Kombineret med en stærk kommunikationsindsats om, hvor vigtigt det er at spise fuldkorn, og hvor godt det smager, har partnerskabet fordoblet det gennemsnitlige forbrug af fuldkorn – i 2021 er vi gået fra 36 gram til 82 gram fuldkorn om dagen. Også her har indsatsen givet anledning til udvikling af nye fuldkornsprodukter til forbrugerne. 

Mange undersøgelser viser, at mærker kan gøre det nemmere at træffe et sundere madvalg. Vi kan ændre vaner, udbud og efterspørgsel. Med kostrådenes fokus på klima er ønsket om et klimamærke til vores madvarer steget. Det er et ønske, vi vil indfri med lanceringen af et helt nyt klimamærke. Som formentlig det første land i verden vil vi i Danmark lancere et nyt klimamærke, som skal guide os til mere klimavenlige valg, når vi køber ind. Med et enkelt blik på emballagen skal forbrugerne kunne finde de mest klimavenlige madvarer.

Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget.

 

 

 

650.000 daglige måltider skaber forandring

Hver dag langes der ca. 650.000 måltider over disken fra de offentlige køkkener – i kantinerne på offentlige arbejdspladser, på hospitalerne, i skolerne, på plejehjem, i daginstitutionerne og som udbringning til private. Hver dag! Det er rigtig meget mad, der bliver serveret, og det er rigtig mange mennesker, hvis madkultur og måltider kan påvirkes i en ny retning.  

Indsatsen ’Kostråd til måltider’ er det ernærings-, sundheds- og klimafaglige grundlag for et godt måltid i daginstitutionen, skolen eller kantinen. Men maden skal også smage og inspirere, og her skal ”smags-tryllekunstnerne” på banen. Det er de madprofessionelle som kokke og ernæringsassistenter, der skal hjælpe kunderne og gæsterne på rejsen, og som skal vise, hvordan sund og klimavenlig mad kan smage helt fortryllende. Dufte himmelsk. Se indbydende ud. For i sidste ende er det smagen, der afgør, om vi kan acceptere nye måltider og vil vende tilbage til en ny ret. 

Sørger vi for, at de 650.000 sunde og klimavenlige måltider først og fremmest smager godt og tager sig godt ud, er det muligt at invitere til en ny retning for vores kost – med måltider, der er rigere på planter. Og dét kan gøre en stor forskel.

En hjælpende hånd, når vi køber ind

Det er ikke kostrådene, der styrer, hvad der ligger på hylderne i supermarkederne i dag – og det vil nok også være naivt at tro, at kostråd alene kan blive den afgørende faktor i fremtidens udbud af madvarer. Dertil er markedskræfterne for store. Men kostrådene kan være med til at påvirke udbud og produktudvikling i en sundere og mere klimavenlig retning. De kan sætte et ambitionsniveau, der kan skabe nye rammer for, hvordan fødevareproducenterne kan præge og udvikle vores madprodukter i en bedre retning. 

I supermarkederne bliver vi påvirket i langt højere grad, end vi aner. Der er de gode tilbud. Placeringen af lækkerier er lige ved indgangen eller kassen. Også placeringen på hylden afgør vores valg – vi er mere tilbøjelige til at vælge det, der ligger i øjenhøjde, frem for det, der ligger på de nederste eller øverste hylder. Supermarkederne kan derfor gøre rigtigt meget for det sundere valg. Deres rolle er også vigtig, når vi begynder at efterspørge endnu flere produkter med Nøglehulsmærket. Eller når mange kunder rækker forbi den vare, som det kommende klimamærke viser er tungest på klimaaftryk.   

Et lille land i en stor verden

Danmark er et lille land, og det kan derfor virke, som om det ikke betyder noget i det store regnskab, hvis vi ændrer vores madvaner og udleder færre klimagasser. Vi er jo bare en lille dråbe i et kæmpe hav. Men i den globale verden er der brug for visionære løsninger, og de officielle danske kostråd kan vise, hvordan vi kan kombinere hensynet til sundhed, madkultur og klima på et solidt videnskabeligt grundlag. 

Med kostrådene som motor for vores forandring kan vi vise verden, hvordan vi arbejder med at udbrede et sundere og mere klimavenligt madvalg gennem partnerskaber, mærkningsordninger, kommunikation og samarbejder – i alle mulige konstellationer på tværs af bevægelser, foreninger, virksomheder, eksperter, fagpersoner og offentlige myndigheder. 

På den måde kan De officielle Kostråd inspirere til forandring bredt og ikke bare forbedre vores folkesundhed, men også gøre en indsats for klimaet – med en viden og praksis, der kan komme rigtig mange mennesker til gode.

Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget.