Havets og jordens ressourcer – og nye løsninger
Fra havets dyb eller jordens muld og hele vejen til containeren er vi beriget med et land, der tilbyder flere lækre fødevarer, end vi selv kan spise. Vi har et stort ansvar for, at vores forvaltning af havets og jordens ressourcer både kan mætte mange munde og passe på natur og miljø, samtidig med at verden er udfordret af klimabelastningen. Grøn teknologi og genopdagelse af ressourcer vil kunne hjælpe os med at gøde jorden – og havet – for fremtiden.
42.933 km² jord. 8.754 km kyst. Det er Danmark. Og hertil er der havet omkring. Vi har et land, der i århundreder har været som et åbent paradis for fiskere og landbrugere. Side om side har vi taget godt for os af arealerne. Og det er der en helt særlig grund til. Vores land er et skatkammer af madmuligheder. Den lange kystlinje giver os nem adgang til havets fantastiske råvarer som fisk, skaldyr og planter i mange former og farver. Vi har et vejr, der tilbyder både sol og regn, og den dyrkbare del af vores jord skaber derfor gode vilkår for produktion af husdyr, der – sammen med et bredt felt af afgrøder – danner grundlag for hele den nordiske madkulturarv.
Danmark ligger kort sagt et heldigt sted på kloden, når det gælder fødevareproduktion. Med den grønne omstilling skal jorden og havets ressourcer nu balancere, så de næste generationer også kan nyde godt af nyopgravede aspargeskartofler, friskkogte skagensrejer og et friskt dyp i Københavns Havn. Vi vil altid tage fra naturen, og vi er derfor også nødt til at give tilbage til den, så det samlede CO₂ regnskab går op. Med et bindende reduktionsmål for landbruget på 7,4 mio. tons CO₂ frem mod 2030 skal madens område bidrage væsentligt til et mere bæredygtigt samfund.
Danmarks fødevareproduktion udnytter 60 % af jordarealet. Og fiskeriet tager sin del fra havet omkring os. Hvordan giver vi bæredygtighed og naturen en plads i fødevarekæden i 2030, og hvordan arbejder vi med at sikre ressourcerne og fremstille nogle af verdens bedste råvarer?
Fiskeriet forandrer sig
Voldsomme forandringer i klima og miljø påvirker og ændrer vores fiskebestande. Hvis vi skal have glæde af havets ressourcer i fremtiden, er fiskeriet i de danske farvande nødt til at omstille og tilpasse sig klimaforandringernes påvirkning af fisk og skaldyr.
For at sikre den bedste balance mellem at forbruge og beskytte vores forråd er vi nødt til at se på naturen som en ressource, der ikke er uudtømmelig. Fiskeriet skal gå foran som en vigtig medspiller, og vi skal i højere grad spise efter havets og sæsonens udbud. I 2030 har vi et omstillet fiskeri, der ikke bare er moderniseret og økonomisk rentabelt, men som også fanger vores fisk med så naturskånsomme metoder som muligt med blik for bestandenes overlevelse.
De mange hensyn, der skal tages – til biodiversiteten under og over havoverfladen, til vandmiljøet fra å til hav – gælder også velfærd for de dyr, vi sætter i havbrug og sætter til livs. Fremtiden kommer til at spire med grobund i renere hav og vand og med mere plads til naturen. Heldigvis findes der muligheder, som bare venter på at blive sat i spil. Vi skal kigge under overfladen med nye øjne og se på mere bæredygtige produktionsformer og fødekilder som f.eks. tang, muslinger og nye fiskearter. De er alle rige på vitaminer, sunde fedtstoffer og proteiner, og kun fantasien sætter grænser for, hvad de kan bruges til. Meget af den produktion vil samtidig kunne bidrage til et sundere havmiljø.
Sunde dyr giver sunde mennesker
I 2021 erstattede vi en over 100 år gammel dyreværnslov med en dyrevelfærdslov. Som det første land i verden har vi anerkendt, at alle dyr er sansende væsner. Det er en milepæl, og i årene fremover vil vi se endnu mere forskning i grisenes grynt og fiskenes følelsesliv. Med den bevidsthed og med forbrugere, som gerne køber kød og æg fra dyr, der har haft et godt liv, kan vi opnå en vigtig forandring for vores dyreproduktion i 2030. En samlet indsats, der grundlæggende vil bygge på, at sunde dyr giver sunde mennesker. Vi forandrer produktionen gennem vigtige partnerskaber med landbrugerne, så grisene får krølle på halen, og vi hellere vil have glade høns end spejlæg i størrelse ekstra large. Vi sætter dyrevelfærd højt – og det går alle gerne en ekstra mil for.
Landbrugslandet tænker nyt
Vi kommer også til at ryste posen, når det gælder vores jordarealer. Madscenen frem mod 2030 kommer til at blive fyldt med endnu flere planter. Afgrøder, der gør, at landbruget kommer til at producere mere mad til mennesker. Når vi bruger mere plads på planter til mennesker, bruger vi mindre plads på at dyrke foder til husdyr. Det frigiver samtidig natur. En natur, som vores vilde dyr kan leve bedre liv i, men hvor vi også levner plads til nye former for husdyrproduktion i samklang med naturen. Samtidig gror vi et større udvalg af afgrøder vertikalt – i høje huse, under jorden eller i lagerhaller – også det sparer plads, og når vi udtager lavbundsjord, der ikke er så dyrkbar, frigives andre sårbare arealer.
Selv med mindre plads til at dyrke foder vil vi stadig have en stærk husdyrproduktion. Det er vi nemlig rigtig gode og effektive til i Danmark. Husdyrproduktionen skal fortsat udvikles og blive mere miljø- og klimavenlig, og det gør vi blandt andet ved at stille krav til udledningen fra vores dyr. Køer får foder med højere fedtindhold, så deres udslip af metan bliver mindre, og landbrugerne tømmer oftere grisenes stalde for gylle.
Økologi – kendetegnet ved en produktion, der er rippet for kunstige sprøjtemidler og med særligt hensyn til miljø og natur – finder vi også i posen frem mod 2030. Længe har vi været ét af de lande, der både producerer, køber og eksporterer mest økologi. I 2030 bugner hylderne af danske varer med det røde Ø-mærke, og det økologiske areal er fordoblet, så vi også af den grund vil udlede mindre CO2.
Nytænkning gennem hele værdikæden
Ideer og innovationslyst til at passe på vores jord og hav bobler frem. Ét af de steder, hvor udvikling er i højsædet og potentialet er stort, er den grønne bioraffinering. Her er der investeret i ny teknologi og blandt andet udvundet protein fra græs, der gør, at vi kan undgå at importere den sojaprotein, der i CO2-regnskabet koster dyrt. Når vi udvinder protein fra alternative kilder, kan vi reducere aftrykket på vores miljø og klima, og det vil sætte endnu én af brikkerne i det store klimapuslespil på sin rette plads.
I 2030 er både hensynet til vores fælles ressourcer og importen af dem reguleret. Vi har f.eks. en total afskovningsfri import af soja og palmeolie, og producerer selv flere planteafgrøder til mennesker og protein til vores husdyr. Vi har også den lille grønært, der hjælper os med at ’klare ærterne’: I stedet for at få tilført kvælstof kan ærten selv suge det direkte fra luften. Ærterne er med andre ord klimavenlige, samtidig med at de bidrager med lækker plantemad, som er fuld af protein.
Nye, grønne løsninger kommer fra efterspørgslen fra dig og mig. Indsatserne bakkes op af EU’s landbrugsstøtte og programmer som vores eget GUDP: Grønt Udviklings- og DemonstrationsProgram. Og regeringen har med aftalen om grøn omstilling af landbruget besluttet at oprette en selvstændig plantefond, der skal bidrage til udvikling og afsætning af plantebaserede fødevarer. Den grønne nytænkning gør, at vores fødevareproduktion i 2030 vil stå med en værdikæde, der er lige så velovervejet og hensynsfuld over for vores ressourcer, som den er effektiv og kan mætte mange munde.
Når vi gøder jorden og havet for fremtiden, handler det ikke kun om mere økologi og flere planteafgrøder fra jord og hav. Det handler også om at passe på vores unikke natur og vores klima. Og om mod til at finde løsninger, der ikke går på kompromis med kvaliteten af de råvarer, der lander på dit og mit og resten af verdens middagsborde.
